Manglende bevis for forskelsbehandling efter arbejdsprøvning ved manglende ansættelse

Klager påstod at være blevet forskelsbehandlet på grund af race, etnisk oprindelse og religion eller tro, da han ikke blev taget i betragtning til en stilling efter endt arbejdsprøvning på et hotel. Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at der var sket forskelsbehandling.

Baggrund for sagen

Klager var i arbejdsprøvning hos indklagede i tre uger i 2014, men blev ikke tilbudt ansættelse efterfølgende. Klager mente, at indklagede ikke ville ansætte etniske danskere og kristne som opvaskere, og at opvaskerstillingerne var udliciteret til en virksomhed, der kun ansatte muslimer til lav løn. Indklagede bestred dette og anførte, at de havde medarbejdere med 21 forskellige etniske og nationale baggrunde. Indklagede forklarede, at opgaven med opvask var udliciteret til en underleverandør, og at de derfor ikke havde kompetence til at ansætte klager i den pågældende stilling.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Nævnet afviste indklagedes påstand om, at sagen skulle afvises på grund af behov for mundtlige parts- og vidneforklaringer, da nævnet fandt det unødvendigt for sagens afgørelse, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 9, stk. 1.

Det fremgår af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1 at forskelsbehandling defineres som enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Direkte forskelsbehandling foreligger, når en person behandles ringere end en anden i en tilsvarende situation på grund af eksempelvis etnisk oprindelse. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse stiller personer af en bestemt etnisk oprindelse ringere, medmindre det er objektivt begrundet.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a. Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist sådanne faktiske omstændigheder. Der var ikke fremlagt oplysninger, som tydede på, at race, etnisk oprindelse, religion eller tro havde haft hel eller delvis betydning for, at klager ikke blev taget i betragtning til en stilling.

På baggrund heraf fik klager ikke medhold i sin klage.