Pressenævnet: Kritik af artikel om borgmesters grundhandel i NORDJYSKE Stiftstidende

En klage blev indgivet til Pressenævnet af en borgmester mod NORDJYSKE Stiftstidende vedrørende artiklen ”Politisk kamp om borgmestergrund” fra den 26. marts 2017. Klageren mente, at avisen havde tilsidesat god presseskik ved ikke at udvise tilstrækkelig kildekritik og ved at viderebringe ukorrekte oplysninger om hans selskabs fortjeneste på en grundhandel.

Klageren anførte, at NORDJYSKE Stiftstidende ukritisk havde anvendt politiske modstandere og unavngivne fagfolk som kilder, der havde en klar interesse i at fremstille ham negativt. Han påpegede desuden, at avisen ikke havde taget højde for moms i beregningen af den påståede fortjeneste, hvilket ville have reduceret det anslåede beløb betydeligt.

NORDJYSKE Stiftstidende forsvarede sig med, at de havde udført grundig journalistisk research, indhentet aktindsigter og inddraget uafhængige eksperter. De fremhævede, at de havde talt med fire ud af fem økonomiudvalgsmedlemmer og en ekspert i forvaltningsret. De to anonyme fagfolk, der vurderede oprydningsomkostningerne, var valgt anonymt på grund af deres erhvervsmæssige relationer til kommuner, men deres vurderinger var uafhængige og enslydende. Avisen påpegede også, at klageren selv havde afvist at fremlægge yderligere dokumentation for sine udgifter, herunder moms, på trods af tidligere tilbud.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere NORDJYSKE Stiftstidendes valg af kilder. Nævnet bemærkede, at selvom klagerens politiske modstandere kunne have en interesse i at fremstille ham negativt, fremgik deres politiske tilhørsforhold tydeligt af artiklen. De anonyme fagpersoners kompetence og uafhængige vurderinger blev også anerkendt i henhold til de vejledende regler for god presseskik, der foreskriver kritik over for nyhedskilder, især når udsagn kan være farvet af personlig interesse, jf. Medieansvarsloven § A.2.

Vedrørende klagen om ukorrekte oplysninger og den manglende hensyntagen til moms, fandt Pressenævnet heller ikke grundlag for kritik. Nævnet henviste til, at det klart fremgik af artiklen, på hvilket grundlag den forventede fortjeneste var anslået. Da klageren ikke havde givet oplysninger om moms i sin mailkorrespondance og desuden havde afvist at fremlægge yderligere dokumentation, fandt nævnet ikke, at avisen kunne kritiseres for ikke at præcisere overslaget yderligere eller for ikke at opstille et overslag over forventede skatter og afgifter. Mediernes opgave er at bringe korrekt og hurtig information, og det bør kontrolleres, om oplysninger er korrekte, jf. Medieansvarsloven § A.1. Pressenævnet udtalte samlet set ingen kritik af NORDJYSKE Stiftstidende, herunder heller ikke af underrubrikkens formulering.