Afgørelse om lovlighed af stillingsbetegnelse "førstemand" og manglende bevis for kønsdiskrimination

Ligebehandlingsnævnet har behandlet en klage vedrørende påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en stilling som ”førstemand”. Klager, en kvinde, mente, at stillingsopslaget var i strid med Ligebehandlingsloven § 6, da betegnelsen ”førstemand” direkte indikerede, at der blev søgt en mand, og at hun derfor blev fravalgt på grund af sit køn. Sagen blev behandlet i henhold til reglerne i Ligebehandlingsloven og Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.

Nævnet fandt, at det ikke var i strid med loven at søge efter en ”førstemand”, og at indklagede ikke havde handlet i strid med Ligebehandlingsloven § 2 i forbindelse med behandlingen af klagers ansøgning.

Nævnets vurdering

Nævnet lagde vægt på, at betegnelsen ”førstemand” i dag ikke opfattes som kønsbestemt, og at der derfor ikke ved annoncering efter en ”førstemand” ligger en tilkendegivelse om, at der foretrækkes mandlige ansøgere. Klager havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, som krævet efter Ligebehandlingsloven § 16 a. Der var ingen oplysninger i sagen, der tydede på, at klagers køn havde haft betydning for, at hun ikke blev indkaldt til jobsamtale eller tilbudt stillingen. Indklagede havde modtaget 71 ansøgninger og indkaldt syv kandidater, herunder en kvinde, til samtale baseret på en konkret vurdering af faglige og personlige kvalifikationer. Den ansatte kandidat havde omfattende erfaring fra branchen.

Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.