Søfart kritiseres for manglende kildekritik og pålægges at bringe genmæle

Klageren har indbragt en sag for Pressenævnet vedrørende to artikler på soefart.dk, ”Maritime Danmark bortviser salgschef” (4. november 2016) og ”Maritime Danmark indgår forlig med eks-chef” (27. januar 2017). Klagen omhandler tilsidesættelse af god presseskik, herunder manglende kildekritik og publicering af ukorrekte oplysninger, samt mediets afslag på genmæle. Klageren, en tidligere partner i Maritime Danmark, anførte, at Søfart ukritisk viderebragte forkerte oplysninger om hans bortvisning og begrænsninger i hans erhvervsmæssige virke, uden at give ham mulighed for at kommentere.

Pressenævnets vurdering af klagefrist og god presseskik

Pressenævnet behandlede klagen over begge artikler, da oplysningerne i november 2016-artiklen også var genstand for omtale i januar 2017-artiklen, selvom klagefristen for den første artikel, som fastsat i Medieansvarsloven § 36, stk. 3, ellers var overskredet. Nævnet bemærkede desuden, at et afslag på genmæle skal meddeles skriftligt med oplysning om klagemulighed til Pressenævnet inden for 12 uger, jf. Medieansvarsloven § 40.

Nævnet understregede, at mediernes opgave er at bringe korrekt og hurtig information, og at oplysninger, der kan være skadelige eller agtelsesforringende, skal efterprøves i særlig grad, især ved forelæggelse for den pågældende, jf. de vejledende regler for god presseskik (punkterne A.1 – A.3). Pressenævnet fremhævede, at Søfart, i henhold til Medieansvarsloven § 12, bærer ansvaret for indholdet af en artikel, selv når den citerer fra et andet medie.

Pressenævnet udtalte kritik af Søfart for ikke at have efterprøvet oplysningen om, at klageren var ”bortvist”, og for ikke at have forelagt denne krænkende og skadelige oplysning for ham inden offentliggørelsen i november 2016. Selvom Søfart i januar 2017-artiklen korrigerede oplysningen om bortvisningen, fandt nævnet, at henvisningen til opdateringen i november 2016-artiklen burde have været placeret i starten af brødteksten, så ikke-betalende læsere også kunne se den. Dette pålagde Pressenævnet Søfart at rette i medfør af Medieansvarsloven § 49.

Derudover kritiserede nævnet Søfart for ikke at indhente klagerens kommentarer til oplysningen om, at han var ”uberettiget til at rette henvendelse til Maritime Danmarks kunder, leverandører og samarbejdspartnere” i både november 2016- og januar 2017-artiklerne. Nævnet fandt dog ikke grundlag for kritik vedrørende den forkerte titel ”salgschef” eller den påståede sammenhæng mellem klagerens kritik af Danish Maritime Days og hans ophør.

Ret til genmæle og sletning

Pressenævnet fastslog, at klageren som udgangspunkt var berettiget til et genmæle over for de ukorrekte oplysninger om bortvisning og kontaktforbud, da disse var egnet til at påføre ham skade af betydning, jf. Medieansvarsloven § 36, stk. 1. Dog fandt nævnet, at et genmæle vedrørende ”bortvisning” ville være en gentagelse af oplysninger, der allerede var bragt i januar 2017-artiklen. Derfor pålagde nævnet kun Søfart at bringe et genmæle specifikt vedrørende udsagnet om, at klageren var ”uberettiget til at rette henvendelse til Maritime Danmarks kunder, leverandører og samarbejdspartnere”. Dette genmæle skulle offentliggøres i henhold til Medieansvarsloven § 49, jf. retningslinjerne i Medieansvarsloven § 39, med nævnets logo og en specifik rubrik og underrubrik.

Vedrørende anmodningen om sletning af artiklen fra november 2016 (punkt B.8 i de vejledende regler for god presseskik), fandt Pressenævnet, at artiklen ikke indeholdt oplysninger af en sådan følsom eller privat karakter, at den skulle slettes eller anonymiseres. Nævnet forudsatte dog, at Søfart ville flytte linket til opdateringen og som minimum indsætte en henvisning til nævnets kendelse i artiklen.