Pressenævnet afviser klage over Berlingskes manglende sletning af artikler om narkotikadom

En klager anmodede Berlingske om at afpublicere, anonymisere eller afindeksere 13 artikler, der blev bragt på berlingske.dk i perioden fra juli 2009 til februar 2010. Artiklerne omhandlede en straffesag, hvor klageren i 2010 blev idømt en bøde på 20.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Klageren argumenterede for, at artiklerne ikke længere havde nyhedsværdi eller offentlig interesse, og at de var til skade for hende personligt og erhvervsmæssigt. Hun henviste til princippet om "the right to be forgotten", som understøttes af EU-domstolens dom af 13. maj 2014 i sagen C-131/12, Google Spain SL og Google Inc. mod Agencia Española de Protección de Datos (AEPD) og Mario Costeja González. Klageren fremhævede, at andre medier som Dagbladet Børsen, BT og BilledBladet havde imødekommet lignende anmodninger.

Berlingske afviste anmodningen og henviste til de vejledende regler for god presseskik, punkt B. 8, idet de anførte, at reglen ikke er tænkt som et redskab til at udviske eller forvanske den løbende historieskrivning. De fremhævede, at klageren gennem mange år har været en offentligt omtalt person, der selv har stillet sig til rådighed for medierne i forbindelse med sagen, og at hun som advokat har en offentlig rolle. Berlingske mente ikke, at en afpublicering ville gøre en reel forskel for klagerens renommé, da oplysningerne allerede var bredt tilgængelige.

Pressenævnet behandlede sagen og lagde vægt på de vejledende regler for god presseskik, punkt B. 8, som angiver, at tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger kan hindres, hvis det er muligt og skønnes rimeligt. Nævnet understregede, at anvendelse af punkt B. 8 som udgangspunkt kun bør ske, når der er tale om oplysninger af særligt belastende karakter.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet foretog en samlet afvejning af sagens forhold:

• Klageren havde tidligere deltaget i offentlige begivenheder og udtalt sig offentligt om dommen i 2010, herunder i DR1s nyhedsmagasin "21 Søndag" og magasinet Psykologi.
• Hun må derfor tåle en mere nærgående omtale i relation til forhold, hun er kendt for, og oplysninger hun selv har givet til offentligheden.
• Klageren har en offentlig rolle som advokat.
• Selvom artiklerne vedrører et strafbart forhold og private oplysninger, som er følsomme, var lovovertrædelsen af forholdsvis beskeden karakter og uden forbindelse til hendes erhvervsmæssige virke.

Nævnet fandt, at oplysningerne i de påklagede artikler ikke var af en sådan belastende karakter, at det skønnedes rimeligt at hindre tilgængeligheden. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik af Berlingske for ikke at imødekomme anmodningen om at slette, afindeksere eller anonymisere artiklerne.