Pressenævnet afviser klage over Jyllands-Postens manglende sletning af artikler

Klageren anmodede Jyllands-Posten om at afpublicere, anonymisere eller afindeksere 11 artikler fra 2009-2010, der omhandlede en straffesag, hvor hun blev idømt en bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Hun argumenterede for, at artiklerne ikke længere havde nyhedsværdi eller offentlig interesse og var til skade for hende personligt og erhvervsmæssigt, med henvisning til princippet om "the right to be forgotten", som det fremgår af EU-domstolens dom af 13. maj 2014 i sagen C-131/12. Jyllands-Posten afviste anmodningen med den begrundelse, at klageren var og fortsat er en offentlig person, der i højere grad må tåle medieeksponering, og at artiklerne havde værdi som historisk kildemateriale.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet, der behandler sager om god presseskik under Medieansvarsloven, lagde vægt på de vejledende regler for god presseskik, specifikt punkt B. 8, som omhandler muligheden for at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger. Nævnet vurderede, at anvendelse af punkt B. 8 som udgangspunkt kun bør ske, når oplysningerne er særligt belastende.

I den konkrete sag fandt nævnet, at selvom artiklerne vedrørte et strafbart forhold og private oplysninger, som er følsomme, var oplysningerne ikke af en sådan belastende karakter, at det skønnedes rimeligt at hindre tilgængeligheden. Nævnet lagde især vægt på, at klageren selv udtalte sig offentligt om dommen i 2010, herunder i DR1's nyhedsmagasin "21 Søndag" og magasinet Psykologi, og at hun i øvrigt fortsat optræder i medierne og må anses for en offentlig kendt person. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik af Jyllands-Posten for at afvise anmodningen om sletning, afindeksering eller anonymisering af artiklerne.