Afgørelse om afskedigelse af trafikkontrollør: Ikke ulovlig forskelsbehandling pga. handicap

Ligebehandlingsnævnet afviste en klage om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen af en trafikkontrollør. Nævnet fandt, at afskedigelsen ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Klager, der var ansat som trafikkontrollør siden 2009, blev udsat for to trafikuheld i henholdsvis december 2012 og maj 2014. Efter det første uheld genoptog klager arbejdet efter seks ugers sygemelding, men det andet uheld forværrede hans gener betydeligt, hvilket førte til længerevarende sygemelding.

Der blev i september 2014 udarbejdet en optrapningsplan for klagers tilbagevenden til arbejdet, startende med nedsat tid. Det blev dog hurtigt klart, at klager ikke kunne følge planen på grund af vedvarende smerter og behov for stærk medicin. Indklagede oplyste, at der var et presserende behov for en fuldtidsmedarbejder, og at skånefunktioner ikke kunne opretholdes på sigt. Omplaceringsmuligheder blev drøftet, men indklagede fandt ingen egnede stillinger, der kunne imødekomme klagers begrænsninger, herunder krav om bilkørsel og skærmarbejde.

Klager blev påtænkt afskediget i november 2014 og fratrådte sin stilling i marts 2015. Klager mente, at hans piskesmæld udgjorde et handicap, og at indklagede ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.

Nævnets vurdering af handicapbegrebet

Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at klager på afskedigelsestidspunktet havde en funktionsnedsættelse, der forhindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre. Dette er i overensstemmelse med EU-Domstolens fortolkning af handicapbegrebet, som omfatter en tilstand forårsaget af en lægeligt diagnosticeret sygdom, der medfører en begrænsning af lang varighed.

Nævnet vurderede dog, at klagers tilstand efter ulykken i 2012 og frem til ulykken i 2014 ikke udgjorde et handicap, da han varetog sit arbejde i fuldt omfang uden særligt sygefravær. På afskedigelsestidspunktet i november 2014 havde klager været sygemeldt i cirka et halvt år efter den anden ulykke. Nævnet konkluderede, at begrænsningen på dette tidspunkt ikke havde været af 'lang varighed', og at der ikke var tilstrækkeligt grundlag i de lægelige oplysninger til at fastslå, at prognosen for sygdommen indebar en begrænsning af lang varighed.

På baggrund heraf fandt Ligebehandlingsnævnet, at klager på afskedigelsestidspunktet ikke havde et handicap i lovens forstand, og klager fik derfor ikke medhold i sin klage.