Frisørskole nægtede "herreklip" til person med kvindeligt cpr-nummer: Ulovlig forskelsbehandling

Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at en frisørskole handlede i strid med Ligestillingsloven § 2, stk. 1 ved at nægte en kvindelig klager ydelsen 'herreklip'. Klageren, der har et cpr-nummer tilhørende det kvindelige køn, blev afvist med den begrundelse, at hun var kvinde, selvom hun ønskede en herrefrisure og brug af mandeprodukter. Klageren blev opfattet som værende en kvinde uanset klagers kønsidentitet og blev således nægtet den vare, klager ønskede at købe.

Sagsforløb og parternes argumenter

Klageren henvendte sig til frisørskolen den 24. juni 2016 for at få en 'herreklip', men blev nægtet dette. Ifølge klageren skyldtes afvisningen hendes køn, idet ekspedienten bekræftede, at det var på grund af hendes fysiske fremtoning. Klageren argumenterede for, at 'herreklip' burde være et produkt tilgængeligt for alle uanset køn, og at nægtelsen udgjorde forskelsbehandling.

Indklagede afviste forskelsbehandling og hævdede, at klageren blev oplyst om, at en 'dameklip' ville tage længere tid og være dyrere på grund af større teknisk kompleksitet. Indklagede mente, at klageren nægtede at betale mere og derfor valgte at gå.

Nævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet, som behandler klager over kønsdiskrimination i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1, fastslog, at forbuddet mod forskelsbehandling gælder for alle, der leverer varer og tjenesteydelser til offentligheden. Nævnet henviste til en dom fra Østre Landsret fra 2014, der fastslår, at prisforskelle mellem 'dameklip' og 'herreklip' ikke i sig selv er diskriminerende, da ydelserne adskiller sig teknisk og tidsmæssigt. Landsretten bemærkede dog, at det ville være kønsdiskrimination, hvis en person blev nægtet ydelsen 'herreklip' med den begrundelse, at ydelsen ikke udbydes til kvinder.

Nævnet vurderede, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling, og at frisørskolen ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket. På baggrund af indklagedes egne oplysninger om, at klageren ville blive opkrævet for en 'dameklip' trods ønske om 'herreklip', fandt nævnet, at indklagede havde overtrådt ligestillingslovens forbud mod forskelsbehandling.

Godtgørelse

Klageren fik medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse på 2.500 kr. i henhold til Ligestillingsloven § 3 c. Beløbet er fastsat ud fra praksis og et skøn over sagens omstændigheder, herunder hændelsens karakter og alvor.