Pressenævnet fandt ikke grundlag for kritik af artikel i Journalisten

Klageren indgav en klage over en artikel bragt på journalisten.dk, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede specifikt overskriften "»Hvis jeg kun skal tænke på mig selv, får jeg ikke nok for licensen«" og citater i artiklens tekst, som klageren mente ikke korrekt gengav hans synspunkter.

Sagsforløb og klagers synspunkter

Forud for offentliggørelsen sendte journalisten et udkast til klageren til gennemlæsning for faktuelle fejl og misforståelser. Klageren svarede med omfattende rettelser og præciseringer, da han ikke kunne forlige sig med alle sine tidligere svar og ønskede at ændre formuleringer og synspunkter. Journalisten fastholdt dog sin redigeringsret og afviste at lade klageren omskrive svarene fuldstændigt, men foretog visse justeringer.

Klageren anførte, at de citerede udtalelser var konstrueret og ikke havde dækning i hans faktiske udsagn. Han fremhævede, at han i mailkorrespondancen direkte havde afvist at have specifikke holdninger til enkelte udsendelser som "1864" eller "X-Factor", men alligevel blev citeret for sådanne holdninger. Desuden mente han, at citatet om, at store underholdningsshows var konkurrenceforvridende, fordi de var indbringende, var en forvanskning af hans synspunkt om, at underholdning ikke bør omfattes af public service-mandatet. Klageren påpegede også, at overskriften var misvisende, da den ikke afspejlede hans nuancerede holdning til licensen, som blev afvist i brødteksten.

Journalistens forsvar

Fagbladet Journalisten afviste klagen og anførte, at klageren først anerkendte citaterne som korrekte, men senere – efter publicering – problematiserede dem. Journalisten fastholdt, at meddelelserne i artiklen var korrekte sammenlignet med det mundtlige interview, bortset fra de steder, hvor klageren var blevet imødekommet inden publicering. Fagbladet henviste til sit redaktionelle kodeks, der fastslår, at citattjek kun omfatter faktuelle fejl og forståelsesfejl, og at mediet fastholder sin redigeringsret. Journalisten erkendte dog, at den oprindelige overskrift kunne misforstås og ændrede den derfor den 5. december 2016 til "»Jeg så gerne, at DR koncentrerede sig mere om det public service-mandat, de har fået«".

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet, der opererer under Medieansvarsloven, bemærkede, at mediernes opgave er at bringe korrekt og hurtig information, og at oplysninger bør kontrolleres, jf. de vejledende regler for god presseskik, punkt A. 1. Nævnet understregede redaktørens ret til at redigere mediet, herunder at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk er retvisende. Citater og meningstilkendegivelser må dog ikke forvanske det fremførte synspunkt.

Pressenævnet lagde til grund, at klagerens senere præciseringer afveg fra hans mundtlige udtalelser. Da det ikke var dokumenteret, at der var aftalt fuld redigeringsret for klageren, og da citaterne delvist var ændret i overensstemmelse med klagerens skriftlige bemærkninger og havde dækning i de mundtlige udtalelser, udtalte nævnet ikke kritik af citatgengivelsen.

Vedrørende overskriften fandt nævnet, at den oprindelige overskrift, som var et ordret uddrag, kunne være misvisende ved at udelade den efterfølgende modificerende sætning. Dog fandt nævnet, at forbeholdet "Hvis" viste, at sætningen var et uddrag. Nævnet bemærkede, at overskrifter skal have dækning i artiklen, og at berigtigelse af urigtige meddelelser skal ske på redaktionens initiativ, jf. de vejledende regler for god presseskik, punkterne A. 6 og A. 7. Selvom nævnet som udgangspunkt finder, at medier bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, fandt de ikke grundlag for kritik i dette tilfælde, da den oprindelige overskrift var mindre skadelig. Pressenævnet udtalte samlet set ikke kritik i sagen.