Afslag på erstatning for fysioterapi: Manglende krav under straffesag
Dato
13. juli 2018
Myndighed
Erstatningsnævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20161052625
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
Denne afgørelse omhandler en sag, hvor skadevolder blev dømt for vold, og hvor ansøger efterfølgende fremsatte krav om erstatning for forskellige poster, der ikke alle var gjort gældende under straffesagen.
Under retssagen nedlagde bistandsadvokaten påstand om godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for sko, og der blev taget forbehold for senere at fremsætte krav om godtgørelse for varigt mén. Efterfølgende fremsatte ansøger yderligere krav om erstatning for varigt mén, tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnetab og udgifter til fysioterapeut.
Nævnet meddelte afslag på erstatning for udgifter til fysioterapeut under henvisning til Offererstatningsloven § 10, stk. 1. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige forhold, som i medfør af offererstatningslovens § 10, stk. 2, kunne begrunde, at der blev set bort fra, at kravet om fysioterapeutudgifter ikke var nedlagt eller forbeholdt under retssagen.
Dispensation for andre krav
For så vidt angår ansøgningen om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab, besluttede nævnet dog at dispensere fra kravet i offererstatningslovens § 10, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at ansøger, henset til skadens karakter, ikke på tidspunktet for retssagen havde rimelig grund til at forvente, at der ville opstå et krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab. Derfor kunne der ses bort fra, at disse krav ikke var fremsat under sagens behandling ved retten.
Lignende afgørelser