Afgørelse om påstået aldersdiskrimination ved afskedigelse af konsulent

Ligebehandlingsnævnet fandt, at en afskedigelse af en 61-årig konsulent som led i en omstruktureringsrunde ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1.

Klageren, en 61-årig konsulent, blev afskediget som en del af en større afskedigelsesrunde, der oprindeligt omfattede 101 medarbejdere, men som efter frivillige fratrædelsesaftaler og omplaceringer endte med 34 afskedigelser. Klageren gjorde gældende, at afskedigelsen udgjorde forskelsbehandling på grund af alder.

Klageren argumenterede for, at der var en overvægt af ældre medarbejdere blandt de varslede og afskedigede, og at dette skabte en formodning om forskelsbehandling. Klageren mente desuden, at midlertidigt ansatte (tba’ere) ikke burde medregnes i statistikken over afskedigede, da deres kontrakter ville udløbe under alle omstændigheder.

Indklagede fastholdt, at afskedigelserne var begrundet i nødvendige besparelser og effektiviseringer som følge af en mediepolitisk aftale. Udvælgelsen skete på baggrund af medarbejdernes faglige og erfaringsmæssige baggrund samt virksomhedens driftsmæssige behov, ikke alder. Indklagede henviste til, at der var medarbejdere ældre end klageren, som ikke blev afskediget, og at aldersgennemsnittet i klagerens afdeling kun ændrede sig marginalt. Indklagede argumenterede desuden for, at tba’ere skulle medregnes i statistikken, idet deres stillinger enten blev nedlagt eller ikke forlænget, og henviste til principper i masseafskedigelsesloven og en EU-dom.

Ligebehandlingsnævnet, der behandler sager efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1, fandt, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at afskedigelsen skyldtes alder. Nævnet bemærkede, at selvom der var en svag overvægt af medarbejdere over 50 år blandt de berørte, var den statistiske overvægt ikke signifikant nok til at skabe en formodning om forskelsbehandling. Derudover var der medarbejdere i klagerens afdeling og team, der var ældre end klageren, som ikke blev afskediget, og der var en vis aldersspredning blandt de opsagte medarbejdere i afdelingen. Nævnet fandt ingen oplysninger, der tydede på, at klagerens alder havde haft betydning for afskedigelsesbeslutningen.