Afslag på ægtefællesammenføring grundet manglende tilknytning til Danmark

Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse i Danmark til en statsløs palæstinenser fra Libanon. Afgørelsen vedrørte ægtefællesammenføring i medfør af Udlændingeloven § 9, stk. 7, som omhandler tilknytningskravet.

Vurdering af tilknytning

Udlændingenævnet fandt, at ansøgerens og dennes herboende ægtefælles samlede tilknytning til Danmark ikke var større end parrets samlede tilknytning til Libanon. Nævnet lagde vægt på flere forhold:

• Ansøgeren var født og opvokset i Libanon, hvor han havde haft sin skolegang og arbejdet, og havde aldrig haft opholdstilladelse i Danmark.
• Ansøgerens ægtefælle, der var dansk statsborger, havde i perioder på knap tre år (2003-2006) og fem år og ti måneder (2008-2013) været udrejst til Libanon. Parret havde etableret og udøvet familieliv i Libanon, hvor de mødtes og indgik ægteskab i 2008.
• Selvom ægtefællen havde haft 16 års ophold i Danmark og dansk statsborgerskab, havde hun selv valgt at afbryde sin tilknytning til Danmark ved at udrejse i de nævnte perioder.
• Ægtefællen havde ikke opnået en væsentlig tilknytning til Danmark gennem længerevarende beskæftigelse. Det fremgik, at hun siden sin indrejse i november 2013 havde modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Børnenes situation og helbredsmæssige forhold

Parret havde to børn født i Libanon (2008 og 2011), som indrejste i Danmark i 2013, samt et barn født i Danmark i 2014. Alle børn var danske statsborgere. Udlændingenævnet fandt, at børnenes korte ophold i Danmark (ca. to et halvt år) ikke var tilstrækkeligt til at opnå en selvstændig tilknytning, der kunne dispensere fra tilknytningskravet. Praksis tilsiger typisk seks til syv års sammenhængende fast lovligt ophold med tilknytning til danske skoler/institutioner.

Oplysninger om ansøgerens og ægtefællens helbredsmæssige forhold, herunder ægtefællens psykiske vanskeligheder og ansøgerens hjertebanken, blev ikke anset for at være så alvorlige, at de forhindrede parret og deres børn i at indrejse og tage ophold i Libanon for at udøve familielivet der. Udlændingenævnet bemærkede endelig, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring eller en ret til at vælge det land, hvori familielivet skal udøves.