Afslag på jobsamtale udgjorde ikke forskelsbehandling pga. handicap

Klagen omhandler påstået forskelsbehandling på grund af handicap, idet klager ikke blev indkaldt til jobsamtaler til tre stillinger i en kommune, selvom han gjorde opmærksom på sin fortrinsret. Ligebehandlingsnævnet fandt dog, at der ikke var sket forskelsbehandling i strid med lovgivningen.

Klager, en social- og sundhedsassistent med kroniske smerter i lænd/ryg efter en arbejdsskade, var af sin bopælskommune vurderet omfattet af reglerne om fortrinsret til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere. Han søgte tre stillinger som social- og sundhedsassistent/hjælper i den indklagede kommune i 2014 og anførte i ansøgningerne, at han ønskede at gøre brug af sin fortrinsret. Klager blev ikke indkaldt til samtale for nogen af stillingerne.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler sager om forskelsbehandling på grund af blandt andet handicap. Nævnet understregede, at det ikke har kompetence til at vurdere overtrædelse af reglerne om fortrinsret for handicappede til offentlige stillinger; sådanne klager skal indbringes for Beskæftigelsesankenævnet.

Nævnet vurderede udelukkende, om klager i forbindelse med ansættelsesprocessen har været udsat for forskelsbehandling. Uanset om klager opfyldte betingelserne for at have et handicap, fandt nævnet, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling.

Denne vurdering baseredes på:

• Kvalifikationerne hos de ansøgere, der blev ansat i de tre stillinger.
• Det samlede antal ansøgere til hver stilling.
• Antallet af ansøgere, der blev indkaldt til samtale for de enkelte stillinger.

På baggrund heraf konkluderede nævnet, at der intet tydede på, at klagers mulige handicap var inddraget i ansættelsesprocesserne, og klager fik derfor ikke medhold i sin klage.