Afskedigelse af specialarbejder med ryggener ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen af en specialarbejder med ryggener. Ligebehandlingsnævnet fandt, at afskedigelsen ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Sagsfremstilling og parternes anbringender

Klager blev i 1996 ansat som specialarbejder og afskediget den 14. september 2012 som led i en større afskedigelsesrunde grundet manglende ordreindgang. På afskedigelsestidspunktet arbejdede klager som transportmedarbejder i lakafdelingen. Klager havde siden 2007 lidt af rygsmerter, forværret af en arbejdsskade i november 2008, som medførte en prolaps. Ifølge en speciallægeerklæring arbejdede klager dog fuld tid uden officielle skånehensyn og uden sygemeldinger af betydning fra september 2009.

Klager gjorde gældende, at hun på afskedigelsestidspunktet var handicappet i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. og at afskedigelsen skyldtes hendes manglende fleksibilitet som følge af arbejdsskadens følger. Hun mente, at hendes stilling ikke var nedlagt, og at indklagede burde have omplaceret hende.

Indklagede afviste, at klager led af et handicap i lovens forstand, og anførte, at afskedigelsen skyldtes arbejdsmangel og skete på et objektivt grundlag baseret på kriterier som omstillingsmuligheder, sygefravær og spild. Indklagede fremhævede, at klagers stilling som transportmedarbejder blev nedlagt, og at klager selv havde foretrukket denne stilling, som hun bedst kunne klare fysisk.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Loven fastslår, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere på grund af handicap ved afskedigelse og skal træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, medmindre det pålægger en uforholdsmæssig stor byrde.

Nævnet henviste til EU-domstolens afgørelse i sagerne C-335/2011 (Ring) og C-337/2011 (Skouboe Werge) af 11. april 2013, som definerer "handicap" som en tilstand forårsaget af en lægeligt diagnosticeret sygdom, der medfører en langvarig begrænsning i en persons mulighed for fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre.

Nævnet lagde til grund, at klager blev afskediget som led i en større afskedigelsesrunde, hvor hendes stilling blev nedlagt. Selvom klager havde rygsmerter, varetog hun på afskedigelsestidspunktet sit arbejde som transportmedarbejder på fuld tid uden begrænsninger og uden særlige foranstaltninger.

På denne baggrund fandt nævnet, at det ikke var godtgjort, at ryggenerne medførte en begrænsning i klagers mulighed for at varetage arbejdet som transportmedarbejder fuldt og effektivt på lige vilkår med andre. Derfor kunne klager ikke anses for at have et handicap i lovens forstand på afskedigelsestidspunktet. Det ændrede ikke vurderingen, at klager på grund af ryggenerne ikke ville kunne udføre andre mere fysisk belastende opgaver i virksomheden. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.