Udlændingenævnet omgør afslag på opholdstilladelse til colombiansk praktikant
Dato
28. juni 2016
Myndighed
Udlændingenævnet
Ministerium
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sagsnummer
W20160963725
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
Udlændingenævnet omgjorde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9k, stk. 1 til en colombiansk statsborger, der havde ansøgt om opholdstilladelse som praktikant i Danmark. Ansøgeren studerede Gastronomy og praktikstedet var et hotel. Styrelsen havde givet afslag grundet en misforståelse relateret til praktikpladsens jobbeskrivelse.
Udlændingenævnet fandt efter en konkret vurdering grundlag for at ændre afgørelsen. Nævnet lagde vægt på, at praktikforløbet var tilrettelagt i samarbejde med uddannelsesinstitutionen, og at ansøgerens arbejdsopgaver var rettet ind efter ansøgerens akademiske profil. Derudover lagde Udlændingenævnet vægt på, at ansøgeren som en del af studiet skulle skrive et projekt i tre faser om oplevelsen på praktikstedet til universitetet.
Lignende afgørelser