Opsigelse af lejekontrakt under graviditet ikke i strid med Ligestillingsloven

Sagen drejer sig om en fysioterapeut, der klager over forskelsbehandling på grund af køn, da hendes lejekontrakt i en fysioterapiklinik blev opsagt kort efter, at hun meddelte sin graviditet. Klageren anførte, at hun ikke fik tilbud om at fortsætte som lejer på ændrede vilkår. Ligebehandlingsnævnet fandt, at opsigelsen ikke var i strid med Ligestillingsloven.

Nævnet vurderede, at klageren var selvstændig erhvervsdrivende og derfor ikke var omfattet af ligebehandlingsloven i relation til opsigelsen af lejeaftalen. Nævnet fandt dog, at aftalen om leje af praksisret var omfattet af Ligestillingsloven § 9, der forbyder forskelsbehandling på grund af køn ved levering af varer og tjenesteydelser.

Nævnets Begrundelse

Ligebehandlingsnævnet fandt, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at opsigelsen af hendes kontrakt helt eller delvist var begrundet i hendes graviditet. Nævnet lagde vægt på:

• At indklagede forsøgte at sælge klinikken til klager og en anden fysioterapeut (A), og at det blev oplyst, at kontrakterne ville blive opsagt, hvis salget ikke lykkedes.
• At både klagers og A's kontrakter blev opsagt.
• At indlejekontrakten med en tredje fysioterapeut (B) var en naturlig følge af de ledige pladser i klinikken.
• At A indgik en ny lejekontrakt på ændrede vilkår efter selv at have henvendt sig til indklagede.
• At klageren ikke rettede henvendelse til indklagede med henblik på en fornyelse af kontrakten på de nye vilkår.
• At indklagede fortsatte bestræbelserne på at afhænde klinikken.

På baggrund af disse forhold fandt nævnet, at opsigelsen af klagerens lejekontrakt ikke var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, og klageren fik derfor ikke medhold.