Manglende medvirken til opklaring? Psykisk tilstand og offererstatning
Dato
20. juli 2018
Myndighed
Erstatningsnævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20151161225
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
En værditransportør blev udsat for et voldsomt røveri, som blev politianmeldt, men aldrig opklaret. Efter to afhøringer afbrød ansøger yderligere medvirken til politiets efterforskning grundet svær psykisk påvirkning fra røveriet. Ansøger søgte godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Nævnets oprindelige afgørelse og retslig prøvelse
Erstatningsnævnet afslog oprindeligt ansøgers krav med henvisning til Offererstatningsloven § 10, da nævnet mente, at ansøger ikke i tilstrækkeligt omfang havde medvirket til sagens opklaring. Byretten stadfæstede nævnets afgørelse.
Landsretten omgjorde dog byrettens dom og pålagde nævnet at realitetsbehandle sagen. Landsretten præciserede, at kravet om politianmeldelse i Offererstatningsloven § 10 indebærer en pligt til at medvirke til sagens opklaring, herunder at lade sig afhøre af politiet. Landsretten fastslog dog samtidig, at dette krav om medvirken kan fraviges, hvis den manglende medvirken skyldes forhold, der efter Offererstatningsloven § 10, stk. 2 ville kunne føre til en fravigelse af kravet om politianmeldelse.
I den konkrete sag fandt Landsretten, at ansøgerens psykiske tilstand efter røveriet var af en sådan art, at han ikke kunne deltage i yderligere afhøringer. Nævnet blev derfor ikke anset for berettiget til at afslå erstatningskravet, og sagen blev genoptaget til realitetsbehandling.
Lignende afgørelser