Afslag på efterladtegodtgørelse til barn efter drab på mors samlever

En ansøger søgte om forsørgertabserstatning og efterladtegodtgørelse efter drabet på sin biologiske mors samlever. Nævnet fandt grundlag for at tilkende forsørgertabserstatning, da ansøgerens mor og afdøde havde haft fælles bopæl, husholdning og økonomi i næsten to år, og ansøgeren ikke modtog økonomisk støtte fra sin biologiske far.

Vurdering af efterladtegodtgørelse

Nævnet fandt derimod ikke grundlag for at tilkende efterladtegodtgørelse. Dette blev begrundet med forarbejderne til Erstatningsansvarsloven § 26 a, som angiver, at godtgørelsen normalt udbetales til afdødes nærtstående, herunder ægtefælle, samlever, mindreårige børn eller forældre til en mindreårig afdød. Andre kan dog være berettiget, hvis der har været et særligt forhold, der medfører en tilsvarende følelsesmæssig belastning.

Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren hverken var biologisk barn eller adoptivbarn af afdøde. Derudover blev det vurderet, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for et særligt tæt forhold, der adskilte sig fra en normal tilknytning mellem nærtstående familiemedlemmer i en grad, der berettigede til godtgørelse. Dette blev sammenholdt med, at ansøgeren var 8 år på skadestidspunktet og havde haft fælles bopæl med afdøde i knap to år. Afgørelsen blev truffet med henvisning til en tidligere sag (FED 2012.71), hvor en stedatter blev tilkendt godtgørelse på grund af et særligt tæt forhold til sin stedfar.