Afslag på arbejdstilladelse som kyllingekønsbestemmer: Manglende særlige individuelle kvalifikationer

Sagen omhandler en indisk statsborger, der søgte om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark med henblik på at varetage en stilling som kyllingekønsbestemmer. Ansøgeren er uddannet i Indien og besidder omfattende erfaring med den teknisk krævende "kloak-metode" til bestemmelse af daggamle kyllingers køn.

Sagens baggrund og ansøgerens kvalifikationer

Det blev i sagen oplyst, at kønssortering af kyllinger er en specialistopgave, som kræver stor præcision og hastighed. Virksomheden, der tilbød ansættelsen, fremhævede følgende forhold:

• Der findes meget få brancheanerkendte uddannelsessteder på verdensplan, primært i Japan og Indien.
• Der udbydes efter det oplyste ikke tilsvarende regulære uddannelser i Europa.
• Den anvendte "kloak-metode" er ekstremt svær at mestre og kræver langvarig træning.
• Oplæringsprocessen er så bekostelig og vanskelig, at danske fjerkræproducenter sjældent selv kan uddanne medarbejdere til opgaven.

De juridiske spørgsmål og parternes argumenter

Det centrale tvistepunkt var, om beskæftigelsen kunne anses for at kræve "særlige individuelle kvalifikationer" i udlændingelovgivningens forstand. Arbejdsgiveren argumenterede for, at ansøgerens unikke ekspertise var nødvendig for virksomhedens drift, og at det ikke var muligt at rekruttere kvalificeret arbejdskraft lokalt eller i Europa. Sagen rejste dermed spørgsmålet om, hvorvidt teknisk svære færdigheder opnået gennem specifik uddannelse og lang tids erfaring er tilstrækkelige til at opfylde kriterierne for en individuelt betinget tilladelse, eller om der stilles krav om en endnu tættere personlig tilknytning til de pågældende kvalifikationer.

Udlændingenævnet stadfæstede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholds- og arbejdstilladelse. Nævnet fandt, at betingelserne i Udlændingeloven § 9 a, stk. 2, nr. 7 ikke var opfyldt.

Nævnets begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at den tilbudte beskæftigelse ikke var knyttet så tæt til ansøgerens person, at andre ikke umiddelbart ville kunne varetage arbejdet.