Afslag på opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9c, stk. 1

Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse til en russisk statsborger. Ansøgeren var i december 2008 fejlagtigt blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark under antagelse af, at han var lettisk statsborger og dermed EU-borger, selvom han rettelig var russisk statsborger. Statsforvaltningen havde i juni og juli 2013 meddelt ansøgeren, at hans ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter EU-opholdsbekendtgørelsen ikke kunne imødekommes, og Udlændingestyrelsen havde i juni 2014 stadfæstet dette afslag og tillige meddelt afslag efter udlændingelovens almindelige regler. I september 2014 meddelte Statsforvaltningen, at ansøgerens opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen var ophørt. Ansøgeren påklagede Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende Udlændingeloven § 9 c, stk. 1 til Udlændingenævnet. Han anførte, at han havde boet og arbejdet i Danmark siden december 2008, opfyldte alle betingelserne for tidsubegrænset ophold som EU-borger, og at Statsforvaltningens fejl ikke burde komme ham til skade. Han fastholdt desuden at være lettisk statsborger.

Udlændingenævnets vurdering

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, første punktum. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren: - Ikke havde familiemæssig tilknytning til personer i Danmark. - Ikke havde oplyst om alvorlige sygdomme eller handicaps, der kunne begrunde en opholdstilladelse. - Havde en begrænset tilknytning til det danske uddannelsessystem og arbejdsmarkedet, på trods af oplysninger om arbejde og uddannelse som bus- og lastbilchauffør. Udlændingenævnet henviste til, at eIndkomst viste perioder uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Det forhold, at ansøgeren tidligere havde fået opholdstilladelse på et forkert grundlag, og hans påstand om lettisk statsborgerskab, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Dokumentation, herunder et certifikat fra den lettiske ambassade og kopier af ansøgerens lettiske fremmedpas, bekræftede, at han ikke var statsborger i Letland. Udlændingenævnet konkluderede, at ansøgeren ikke havde opnået en berettiget forventning om opholdstilladelse efter udlændingelovens almindelige regler på baggrund af den tidligere fejlagtigt meddelte opholdsret.