Nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse pga. manglende danskprøve inden frist

Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om at nægte forlængelse af en afghansk statsborgers opholdstilladelse, som var givet på baggrund af ægtefællesammenføring. Afgørelsen blev truffet i henhold til Udlændingeloven § 11, stk. 2 og Udlændingeloven § 19, stk. 6, da betingelserne for opholdstilladelsen ikke var opfyldt.

Klagerens opholdstilladelse var betinget af, at vedkommende senest seks måneder efter tilmelding til folkeregisteret bestod udlændingemyndighedernes danskprøve på A1-niveau. Klageren blev registreret i juni 2013, hvilket betød, at fristen for at bestå prøven var december 2013. Selvom klageren bestod Danskprøve A1 i februar 2014, var dette efter den fastsatte frist.

Vurdering af omstændigheder

Udlændingenævnet fandt, at de anførte årsager til den forsinkede prøveaflæggelse ikke kunne føre til en ændret vurdering. Dette omfattede:

• Klagerens sygdom (talassæmi), da sygdommen ikke var af en karakter, der fritog for kravet om danskprøve, og klageren trods sygdommen bestod prøven kort efter fristen.
• Vanskeligheder med at finde institutionsplads til barnet, hvilket forsinkede sprogskolestart, da dette ikke udgjorde en gyldig grund til udsættelse af fristen for prøven.
• Fødslen af et andet fællesbarn i juni 2014, da hverken klageren eller ægtefællen havde kontaktet Udlændingestyrelsen for at anmode om udsættelse af fristen. Det blev bemærket, at fristen for aflæggelse af danskprøven kan suspenderes ved lovligt forfald, som beskrevet i Bekendtgørelse om danskprøve på A1-niveau og danskprøve på A2-niveau for familiesammenførte udlændinge, men at suspension ved graviditet tidligst kan ske fire uger før forventet fødsel.

Vurdering af tilknytning og familieliv

Nævnet vurderede desuden, at nægtelse af forlængelse ikke var særligt belastende for klageren, jf. Udlændingeloven § 19, stk. 7. Dette skyldtes klagerens relativt korte ophold på et år og ti måneder i Danmark uden arbejde eller uddannelse, hvilket ikke havde skabt en selvstændig tilknytning til landet. Tilstedeværelsen af to fællesbørn født i 2012 og 2014 ændrede ikke vurderingen, henset til børnenes alder og opholdets længde. Udlændingenævnet fandt, at der ikke var oplysninger, der forhindrede familien i at udøve familielivet i Afghanistan. Det blev i den forbindelse bemærket, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke giver en generel ret til at vælge land for familieliv.

På baggrund af, at klageren havde bestået danskprøven i februar 2014, sendte Udlændingenævnet sagen retur til Udlændingestyrelsen som en ny ansøgning om familiesammenføring, dateret til februar 2014.