Afslag på udsættelse af frist for danskprøve A1 efter Udlændingeloven
Dato
10. juli 2015
Myndighed
Udlændingenævnet
Ministerium
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sagsnummer
W20150989925
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse fra oktober 2014 om ikke at udsætte fristen for beståelse af danskprøve A1. Klageren, en ukrainsk statsborger, blev i maj 2014 meddelt opholdstilladelse i Danmark, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 1. Det fremgik af opholdstilladelsen, at klageren skulle bestå danskprøve A1 inden seks måneder, senest i november 2014.
Klageren anmodede i juni 2014 om udsættelse af fristen, da hun forventede at rejse til Ukraine for at redde sin ejendom. Udlændingestyrelsen afslog anmodningen i juli 2014, da de ikke fandt, at der forelå lovligt forfald. Klageren anmodede på ny i september 2014, men fik igen afslag i oktober 2014.
Udlændingenævnets vurdering
Udlændingenævnet fandt, at Udlændingestyrelsen med rette havde afslået at udsætte klagerens frist for at bestå prøve i dansk på A1-niveau, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 30. Nævnet lagde vægt på, at klageren blev meddelt opholdstilladelse i maj 2014 med en klar frist for danskprøven, og at Udlændingestyrelsen allerede i juli 2014 havde afvist en udsættelse.
Det blev fremhævet, at klageren selv valgte at rejse til Ukraine, selvom hun var bekendt med betingelsen om danskprøven. Nævnet fandt ikke, at klagerens henvisning til ekstraordinære transportproblemer kunne føre til en ændret vurdering, da dette typisk vedrører problemer på selve prøvedagen og ikke forudgående forhold. Klageren havde mulighed for at tilrettelægge prøven inden sin udrejse eller ved sin tilbagekomst til Danmark inden fristens udløb.
Udlændingenævnet bemærkede desuden, at danskprøve A1 afholdes løbende, kan tilmeldes via internettet og kun varer én time. Klagerens ønske om udsættelse for at redde sin ejendom i Ukraine blev ikke anset for et gyldigt grundlag, da oplysninger om ejendomsproblemer var kendt allerede i maj 2014, før opholdstilladelsen blev meddelt. Nævnet fandt således ikke grundlag for at forlænge den lovfastsatte frist på seks måneder.
Lignende afgørelser