Ligebehandlingsnævnet afviser sag om forskelsbehandling - Tvistighedsnævnets kompetence

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af køn, idet klagers uddannelsesaftale ikke blev forlænget svarende til fravær under graviditetsbetinget sygdom og barsel. Klager søgte godtgørelse, efter at Tvistighedsnævnet allerede havde truffet afgørelse i sagen.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn inden for arbejdsmarkedet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 2, nr. 3. Klageren, en social- og sundhedsassistent-elev, blev sygemeldt og gik på barsel kort før hendes uddannelsesaftale med den indklagede kommune udløb. Dette førte til en tvist om forlængelse af aftalen og ret til løn under barsel, samt krav om godtgørelse for overtrædelse af Ligebehandlingsloven.

Tvistighedsnævnets afgørelse

Sagen blev først behandlet af Tvistighedsnævnet, som fandt, at kommunen havde givet tilsagn om forlængelse af uddannelsesaftalen, og at klager derfor havde ret til løn. Tvistighedsnævnet tog også stilling til klagers krav om godtgørelse efter Ligebehandlingsloven, men fandt ikke grundlag herfor, da uddannelsesforløbet ikke blev anset for afbrudt. Tvistighedsnævnets afgørelser kan indbringes for domstolene inden for otte uger.

Ligebehandlingsnævnets kompetence

Ligebehandlingsnævnet konkluderede, at det ikke har kompetence til at behandle sager, der allerede er behandlet eller kan behandles af en anden administrativ myndighed, såsom Tvistighedsnævnet. Dette følger af forarbejderne til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 4, stk. 1. Da Tvistighedsnævnet allerede havde taget stilling til spørgsmålet om godtgørelse efter Ligebehandlingsloven, afviste Ligebehandlingsnævnet klagen.