Afgørelse om påstået aldersdiskrimination ved rokering til erstatningshold i brandvæsen

En klager, født i 1953 og ansat i brandvæsenet siden 1980, indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet vedrørende påstået forskelsbehandling på grund af alder. Klageren gjorde gældende, at han var blevet forskelsbehandlet, da indklagede med virkning fra 1. maj 2012 besluttede, at han ikke længere skulle være fast tilknyttet én bestemt brandstation, men i stedet overføres til et erstatningshold, der supporterer alle brandstationer. Klageren mente, at denne forflyttelse var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder.

Nævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at rokaden udgjorde en ændring af arbejdsvilkårene og dermed faldt inden for anvendelsesområdet af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1 og Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1.

Indklagede afviste at have forskelsbehandlet klageren og oplyste, at 12 medarbejdere blev rokeret til erstatningsholdet som led i en omorganisering baseret på en Risiko Baseret Dimensionering (RBD) for at styrke klima- og terrorberedskabet. Udvælgelsen skete ud fra saglige kriterier som "bedst egnet", herunder kvalifikationer, kompetencer, fleksibilitet og stabilitet, og alder indgik ikke som kriterium. Indklagede fremlagde desuden aldersfordelingen for både de rokerende og de tilbageværende medarbejdere, som viste, at der fortsat var ældre medarbejdere på faste pladser, og at nogle rokerende var yngre end nogle af dem med faste pladser.

Nævnet fandt på baggrund af de fremlagte oplysninger, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a. Klageren havde heller ikke peget på andre omstændigheder, der skabte en formodning om, at hans alder konkret var tillagt vægt.

Konklusion

Ligebehandlingsnævnet afgjorde derfor, at indklagede ikke havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven, og klageren fik ikke medhold i sin klage. Sagen blev behandlet i henhold til reglerne i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet.