Afgørelse om påstået aldersdiskrimination ved opsigelse af vikar adjunkt/lektor
Dato
22. oktober 2015
Myndighed
Ligebehandlingsnævnet
Ministerium
Social- og Boligministeriet
Sagsnummer
W20151088725
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
Klageren indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet vedrørende påstået aldersdiskrimination i forbindelse med sin afskedigelse som vikar adjunkt/lektor i psykologi. Ligebehandlingsnævnet fandt, at afskedigelsen ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.
Klageren, der var 62 år, blev ansat i et vikariat fra august 2010 til juli 2011 med tre måneders prøvetid. Under prøvetiden modtog indklagede flere klager fra kursister over klagerens undervisningsstil og adfærd, herunder udtalelser om nationalitet og køn. Efter samtaler med klageren og en tjenstlig samtale blev klageren afskediget i oktober 2010, da indklagede vurderede, at klagerens kommunikationsmåde ikke var forenelig med deres værdigrundlag.
Klagerens og indklagedes argumenter
Klageren påstod, at afskedigelsen skyldtes aldersdiskrimination, idet han som erfaren og ældre medarbejder var dyrere at have ansat. Han henviste til, at indklagede efterfølgende havde ansat en yngre, ikke-færdiguddannet psykologistuderende til at varetage undervisningen. Klageren kritiserede desuden, at afskedigelsen var baseret på få kursistklager uden ledelsens direkte observation af undervisningen.
Indklagede afviste, at alder var en faktor i afskedigelsen. De fastholdt, at opsigelsen skyldtes klager over klagerens undervisning og kommunikation, som ikke var forenelig med indklagedes værdigrundlag. Indklagede oplyste, at de fire hold, klageren havde, blev overtaget af fire andre lærere i alderen 29, 53, 53 og 72 år, hvoraf tre af dem udgjorde samme økonomiske omkostning som klageren.
Ligebehandlingsnævnets vurdering
Ligebehandlingsnævnet er kompetent til at behandle klager over forskelsbehandling, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1. Ifølge Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1 defineres forskelsbehandling som enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet alder. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansøgere eller ansatte ved afskedigelse, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1. Hvis en person påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.
Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klagerens alder havde haft betydning for opsigelsen. Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage.
Lignende afgørelser