Afgørelse om afvisning af klage vedrørende forskelsbehandling ved huskøbsfinansiering

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med en ansøgning om finansiering af huskøb. Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af etnicitet, krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvilket nævnet ikke kan facilitere.

Sagens baggrund

Klageren og hendes ægtefælle, der er flyttet til Danmark fra Ukraine, søgte et realkreditinstitut om et lån til finansiering af et huskøb. Efter indledende kommunikation modtog de et afslag på den ønskede belåningsgrad på 95%, med en begrundelse om, at instituttet "ser bl.a. på tilhørsforholdet" for kunder, der ikke har boet i Danmark hele deres liv. Instituttet tilbød i stedet en belåning på 60%.

Parternes argumenter

Klageren gjorde gældende, at afslaget var forskelsbehandling, fordi hun er udlænding, og at hun havde indleveret alle nødvendige oplysninger. Hun påpegede, at afslaget medførte spildte advokatomkostninger og et mindre fordelagtigt lån andetsteds. Indklagede påstod frifindelse og forklarede, at den lavere belåningsgrad skyldtes manglende adgang til klagerens skattemæssige oplysninger fra SKAT, hvilket forhindrede etablering af det fornødne kreditmæssige beslutningsgrundlag. Indklagede erkendte, at formuleringen om "tilhørsforhold" var uhensigtsmæssig, men forklarede, at vanskeligheder med at indhente SKAT-oplysninger typisk opstår for kunder med udenlandsk adresse, uanset nationalitet.

Nævnets vurdering og afgørelse

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnicitet uden for arbejdsmarkedet i henhold til Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 2 og Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 3. Hvis klageren påviser faktiske omstændigheder, der taler for forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er krænket, jf. Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 7. Nævnet fandt, at der var usikkerhed om, hvorvidt indklagede havde modtaget de nødvendige oplysninger til låneansøgningen. Denne usikkerhed kunne kun afklares gennem mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da Ligebehandlingsnævnet ikke kan foretage en sådan bevisførelse, afviste nævnet sagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.