Pressenævnet: Ikke kritik for artikler om matchfixing-sag i Berlingske

Advokat Henrik Juel Halberg klagede på vegne af [Klager] over to artikler i Berlingske, "Aftalen i Macau" og "Centralt øjenvidne belaster tiltalte i matchfixing-sag", bragt den 22. marts 2015. Klagen omhandlede, hvorvidt Berlingske havde tilsidesat god presseskik ved at viderebringe beskyldninger fra et vidne, [Person A], som ikke ville afgive forklaring i den verserende straffesag, og derved potentielt påvirke domstolene.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fastslog indledningsvis, at spørgsmålet om overtrædelse af retsplejeloven henhører under domstolene og derfor ikke er inden for nævnets kompetence.

Ved vurderingen af god presseskik henviste nævnet til de vejledende regler for god presseskik.

Stillingtagen til skyldspørgsmålet

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om skyld, ikke må offentliggøres, så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort. Det skal desuden klart fremgå, om en tiltalt har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, jf. punkt C.5. Pressenævnet fandt, at Berlingske tydeligt havde angivet, at [Klager] nægtede sig skyldig og havde trukket sin tilståelse tilbage. På denne baggrund udtalte nævnet ikke kritik.

Anvendelse af kilder

Nævnet vurderede også Berlingskes brug af [Person A] som kilde. Ifølge punkt A.2 i de vejledende regler for god presseskik bør der udvises kritik over for nyhedskilder, især når deres udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Det blev bemærket, at [Person A] medvirkede under pseudonym, ikke kunne identificeres på billeder, og havde et økonomisk mellemværende med [Klager], hvilket gav [Person A] et motiv til at skade [Klager].

På trods af dette fandt Pressenævnet ikke grundlag for kritik, da Berlingske i faktaboksen "Bag om historien" tydeligt redegjorde for de forhold, der både styrkede og svækkede [Person A]s troværdighed, herunder det økonomiske mellemværende. Dette gav læserne mulighed for selv at vurdere kildens udsagn. Nævnet fremhævede desuden, at sagens emne var af stor samfundsmæssig interesse.

Samlet set fandt Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for artiklerne under Medieansvarsloven.