Afgørelse om afslag på dispensation fra gruppearbejde pga. psykisk lidelse

En jurastuderende klagede over, at et universitet havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af psykisk handicap ved at nægte hende dispensation fra obligatorisk gruppearbejde på bachelordelen. Klageren, der led af depression, angst og OCD, argumenterede for, at kravet om gruppearbejde udgjorde indirekte diskrimination og en manglende rimelig tilpasning, da hendes tilstand gjorde det umuligt for hende at deltage på lige fod med andre studerende. Hun påstod også at være blevet udsat for chikane og repressalier i forbindelse med sagsbehandlingen, herunder en midlertidig udmeldelse fra studiet.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at universitetet ikke havde udsat klageren for forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Baggrund for klagen

Klageren søgte dispensation fra gruppearbejde med henvisning til sin psykiske funktionsnedsættelse. Universitetet afviste ansøgningen og begrundede det med, at gruppearbejde var en integreret del af 2011-studieordningen, der skulle fremme de studerendes samarbejdskompetencer, og at klagerens dokumentation ikke viste, at hendes tilstand umuliggjorde deltagelse i grupper. Klageren oplevede social eksklusion og vanskeligheder med at finde grupper, hvilket hun mente var en konsekvens af den tvungne gruppedannelse og hendes handicap.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Nævnet lagde til grund, at klageren havde fået dispensation til at skifte studieordning på grund af sygdom, herunder depression. Dog vurderede nævnet, at det ikke var godtgjort, at klageren på tidspunktet for ansøgningen om dispensation fra gruppearbejdet (1. november 2012) havde et handicap i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.'s forstand. Denne vurdering baseredes på en psykologerklæring, der angav en mild depression og ikke-diagnosticerbar OCD, men også at klageren "uproblematisk kunne indgå i en god samarbejdsalliance".

Nævnet henviste til EU-domstolens afgørelse i sagerne C-335/2011 (Ring) og C-337/2011 (Skouboe Werge), som definerer "handicap" som en tilstand forårsaget af en lægeligt diagnosticeret sygdom, der medfører en langvarig begrænsning i deltagelse på lige fod med andre. På baggrund af den fremlagte dokumentation fandt nævnet ikke, at klagerens tilstand opfyldte dette kriterium på det relevante tidspunkt.

Endvidere fandt nævnet ikke grundlag for at fastslå, at klageren var blevet udsat for chikane eller repressalier fra universitetets side på grund af sin psykiske tilstand eller sin klage over forskelsbehandling. Nævnet bemærkede, at det ikke havde kompetence til at vurdere overholdelse af forvaltningslovens regler.