Afgørelse om afskedigelse af bioanalytiker: Ikke aldersdiskrimination trods besparelser

En bioanalytiker klagede over påstået aldersdiskrimination i forbindelse med sin afskedigelse fra et hospital. Ligebehandlingsnævnet fandt, at afskedigelsen ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Klager, født i 1950, havde arbejdet på hospitalet siden 1977 og var omfattet af en seniorordning. Hun blev afskediget i april 2011 som følge af stillingsnedlæggelser og besparelser. Hospitalet begrundede afskedigelsen med behovet for at bevare de mest fleksible medarbejdere med de højeste kompetencer samt reduktion i områder med faldende aktivitet.

Klagers argumenter

Klager gjorde gældende, at afskedigelsen skyldtes hendes alder og fremhævede flere forhold, der indikerede aldersdiskrimination:

• Spekulation i fratrædelsesgodtgørelse: Hospitalet afviste initialt at udbetale fratrædelsesgodtgørelse med henvisning til, at klager var over 60 år og kunne oppebære alderspension, hvilket klager mente var aldersdiskriminerende og i strid med gældende retstilstand efter en EU-dom. Godtgørelsen blev først udbetalt efter yderligere dialog.
• Spekulation i seniorordningen: Ved at afskedige klager, der arbejdede 24 timer om ugen med fuld pensionsindbetaling for 37 timer, sparede hospitalet 13 timers pensionsindbetaling.
• Manglende information om Tryghedsordningen: Klager modtog ikke information om hospitalets tryghedsordning for afskedigede medarbejdere, hvilket hun mente var et forsøg på at tvinge hende ud af arbejdsmarkedet for at spare fratrædelsesgodtgørelsen.
• Kompetencer og fleksibilitet: Klager bestred hospitalets påstande om hendes manglende kompetencer og fleksibilitet, herunder at hun kun kunne varetage simple opgaver eller havde helbredsmæssige begrænsninger. Hun henviste til sin lange erfaring, kvalifikationstillæg og evne til at udføre forskellige opgaver.
• Aktivitetsnedgang: Klager afviste, at der var fald i aktiviteten på hendes arbejdsområde, og henviste til budgetter og regnskaber, der viste øget aktivitet på hospitalet generelt.

Hospitalets argumenter

Hospitalet anmodede om afvisning af sagen på grund af klagers passivitet, men fastholdt subsidiært, at der ikke var sket forskelsbehandling. Hospitalet begrundede afskedigelsen med nødvendige besparelser og stillingsnedlæggelser. De fremhævede, at:

• Afskedigelsesrunden omfattede 31 medarbejdere fordelt på forskellige afdelinger og aldersgrupper, hvilket viste en bred aldersmæssig spredning.
• Udvælgelsen af medarbejdere skete ud fra kriterier om kompetencer, fleksibilitet og områder med faldende aktivitet, og alder indgik ikke i beslutningen.
• Klager havde vanskeligt ved at blive fortrolig med et nyt dosisplanlægningssystem og havde en aftale om kun at udarbejde brystplaner, som udgjorde en mindre del af det samlede arbejde.
• Spørgsmålet om fratrædelsesgodtgørelse var uafklaret i retspraksis på afskedigelsestidspunktet, og en suspensionsaftale blev indgået for at sikre klagers krav.
• Seniorordningen havde ingen indflydelse på afskedigelsesbeslutningen.
• Information om Tryghedsordningen blev sendt til klager sammen med partshøringsbrevet.

Ligebehandlingsnævnets konklusion

Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1 behandlede klagen og fandt ikke, at klager havde udvist retsfortabende passivitet. Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Nævnet lagde vægt på, at de vedtagne besparelser nødvendiggjorde afskedigelser af 31 medarbejdere, og at der blev afskediget medarbejdere i alle aldersgrupper. Der var intet, der tydede på, at hospitalet havde lagt vægt på forholdene omkring fratrædelsesgodtgørelse, seniorordningen eller Tryghedsordningen i beslutningen om at opsige klager. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.