Ulovlig aldersdiskrimination ved opsigelse af projektleder trods indgået forlig

En klager, der var ansat som projektleder, blev opsagt i en alder af 53 år efter 14 måneders ansættelse. Klageren mente, at opsigelsen var begrundet i hans alder og ikke i hans arbejdsindsats, hvilket han anså for at være i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v..

Kort før klagerens opsigelse blev to af hans ældste kolleger (59 og 65 år) også afskediget. En af disse kolleger havde efterfølgende indgået forlig og modtaget godtgørelse efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v..

Indklagede fastholdt, at opsigelsen skyldtes manglende opfyldelse af krav og ikke alder. Efter opsigelsen indgik parterne et forlig, hvor klageren modtog godtgørelse efter funktionærlovens § 2b. Klageren fastholdt dog, at dette forlig ikke afskar ham fra at rejse et særskilt krav om godtgørelse for aldersdiskrimination.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at klageren ikke var afskåret fra at rejse kravet, da forliget specifikt omhandlede funktionærloven. Nævnet vurderede, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på aldersdiskrimination, herunder at de tre ældste projektledere blev opsagt, og at en af kollegerne allerede havde modtaget godtgørelse for forskelsbehandling.

Indklagede formåede ikke at løfte bevisbyrden for, at klagerens alder ikke havde spillet en rolle i opsigelsen, da der ikke blev fremlagt tilstrækkelige oplysninger om, hvorfor klageren ikke levede op til forventningerne.

På baggrund heraf tilkendte Ligebehandlingsnævnet klageren en godtgørelse på 485.000 kr., svarende til cirka ni måneders løn, med procesrente fra klagens modtagelse.