Ulovlig aldersdiskrimination ved afskedigelse af maskinmester i supermarkedskoncern
Dato
26. juni 2015
Myndighed
Ligebehandlingsnævnet
Ministerium
Social- og Boligministeriet
Sagsnummer
W20150963925
Dokument
Åbn PDFLigebehandlingsnævnet fandt, at en supermarkedskoncern handlede i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, da en maskinmester blev afskediget på grund af alder i forbindelse med en omorganisering. Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter denne lov. Klageren, der var født i november 1950, blev afskediget som led i en større reduktion af medarbejderstaben i den tekniske afdeling, hvor 63 ud af 149 medarbejdere blev opsagt. Klageren havde været ansat siden 1988 og overgik til maskinmesterstillingen i 2011.
Sagens baggrund og vurdering
Ved afskedigelsestidspunktet udgjorde medarbejdere over 55 år 22,8 procent af den samlede medarbejderstab i den tekniske afdeling, men de udgjorde hele 33,3 procent af de afskedigede medarbejdere. Indklagede havde anført, at det var nødvendigt at sikre en ligelig aldersspredning fremadrettet. Nævnet vurderede, at denne procentvise overrepræsentation af ældre medarbejdere blandt de afskedigede, kombineret med indklagedes ønske om at sikre en ligelig aldersspredning, udgjorde faktiske omstændigheder, der gav grundlag for at antage, at alder havde spillet en rolle i opsigelsen.
Indklagede havde som arbejdsgiver et frit skøn til at vurdere, hvilke medarbejdere der bedst kunne undværes, men var forpligtet til at undgå ulovlige kriterier som alder. Indklagede havde ikke dokumenteret, at der var foretaget en konkret vurdering af klagers faglige og personlige kvalifikationer i forhold til de øvrige medarbejdere med henblik på at beholde de bedst kvalificerede. Derfor havde indklagede ikke godtgjort, hvorfor netop klageren blev afskediget. Nævnet fandt heller ikke, at klageren havde udvist retsfortabende passivitet, og bemærkede, at Rådets direktiv 2000/78/EF ikke var implementeret i elektrikeroverenskomsten, hvilket betød, at parterne ikke var forpligtet til at benytte det fagretlige system.
Godtgørelse
Klageren fik medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse på 325.000 kr., svarende til cirka ni måneders løn. Beløbets størrelse blev fastsat med vægt på ansættelsesperiodens længde, lønnens størrelse og de øvrige oplysninger i sagen.
Lignende afgørelser