Afslag på fratrædelsesgodtgørelse begrundet i folkepensionsberettigelse udgør ikke forskelsbehandling

Klagen omhandlede påstået forskelsbehandling på grund af alder, idet klageren blev nægtet fratrædelsesgodtgørelse ved opsigelse med henvisning til, at hun kunne oppebære folkepension. Ligebehandlingsnævnet fandt ikke grundlag for at give klageren medhold.

Klageren, der havde været ansat som sekretær siden 1984, blev opsagt i august 2010 med fratræden i februar 2011 grundet omorganisering. Da klageren fyldte 65 år i juni 2010, afviste indklagede kravet om fratrædelsesgodtgørelse med henvisning til, at klageren var berettiget til folkepension. Klageren argumenterede, at dette udgjorde direkte forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, og henviste til en EU-dom fra 2010 (Ole Andersen-sagen), som hun mente burde udstrækkes til også at omfatte folkepension, da hun fortsat ønskede at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Nævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet bemærkede, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansatte ved afskedigelse, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Nævnet vurderede dog, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at resultatet fra EU-dommen vedrørende arbejdsmarkedspension også skulle gælde for folkepension. Derfor fandt nævnet heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagedes afslag på fratrædelsesgodtgørelse, begrundet i klagerens ret til folkepension, var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling. Klagen blev derfor ikke taget til følge.