Annoncering efter asiatiske børn til tv-program ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med en annoncering efter asiatiske børn til medvirken i et tv-program. Ligebehandlingsnævnet fandt, at det ikke var i strid med lovgivningen at annoncere efter asiatiske børn til at medvirke som statister i en tv-komedieserie.

Klager, en adoptant, modtog en mail fra et castingfirma (indklagede 3), der søgte børn i alderen 0-7 år af asiatisk oprindelse til en scene i en komedieserie. Klager gjorde gældende, at dette var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 5, da der ikke var søgt dispensation. Klagen mod tv-stationen (indklagede 1) blev dog trukket tilbage.

Produktionsselskabet (indklagede 2) og castingfirmaet (indklagede 3) anførte, at det er almindelig praksis i film- og tv-branchen at søge statister med specifikke karakteristika. De henviste til, at det etniske ligebehandlingsdirektiv tillader forskelsbehandling, hvis formålet er legitimt og proportionalt, og at dette beskytter den kunstneriske frihed og ytringsfriheden. Castingfirmaet var desuden uvidende om krav om dispensation og argumenterede for, at der ikke var tale om en traditionel annonce eller et ansættelsesforhold.

Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 5 alene gælder for annoncering efter arbejdskraft eller i forbindelse med erhvervsuddannelse. Nævnet vurderede, at det ikke har været lovens hensigt at begrænse den kunstneriske frihed i forbindelse med søgning efter statister med bestemte karakteristika til brug for teater, film og tv. På den baggrund fandt nævnet, at castingfirmaet ikke havde handlet i strid med loven.