Afslag på dispensation fra sprogtest for turistguide ikke etnisk diskrimination

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnicitet, idet klageren blev nægtet dispensation fra en sprogtest, der var et krav for at opnå autorisation til at guide på dansk. Ligebehandlingsnævnet fandt, at der ikke var sket en overtrædelse af lovgivningen.

Sagsfremstilling

Klageren, en mand født i Spanien, klagede over et afslag på dispensation fra en sprogtest med et minimumsniveau (B2), som var nødvendig for at opnå autorisation til at guide på dansk. Han mente sig udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse. Ordningen med sprogprøver blev indført i 2008, og i 2009 blev dispensationsadgangen for allerede uddannede turistførere fjernet, samtidig med at det krævede sprogniveau blev hævet til B2+.

Parternes argumenter

Klageren påstod, at han blev udsat for forskelsbehandling i forbindelse med skolens afslag på dispensation. Han henviste til sine dokumenterede sprogkundskaber i dansk og til, at en tysk kollega tidligere havde fået dispensation. Klageren, som er dansk statsborger med dansk studentereksamen og universitetsstudier, fandt det urimeligt at skulle aflægge en prøve for at dokumentere sine sprogkundskaber. Indklagede påstod frifindelse og henviste til, at dispensationsmuligheden var fjernet på tidspunktet for klagerens anmodning. De afviste at have udsat klageren for forskelsbehandling, da han ikke blev behandlet anderledes end andre, der manglede dokumentation for sproglige kompetencer.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at indklagede ikke havde overtrådt Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 1. Denne lov forbyder forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i al offentlig og privat virksomhed, herunder adgang til varer og tjenesteydelser. Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 2 definerer direkte forskelsbehandling som ringere behandling på grund af race eller etnisk oprindelse i en tilsvarende situation, og indirekte forskelsbehandling som en tilsyneladende neutral bestemmelse, der stiller personer af en bestemt etnisk oprindelse ringere, medmindre den er objektivt begrundet. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke opfyldte de gældende krav for autorisation, og at han ikke blev stillet anderledes end andre i en tilsvarende situation. Klageren havde ikke sandsynliggjort, at reglerne blev administreret på en måde, der udsatte ham for forskelsbehandling på grund af hans etniske oprindelse.