Afgørelse om påstået etnisk diskrimination under sygehusindlæggelse i 2005

Klagen omhandler påstået forskelsbehandling af en patient under indlæggelse på et sygehus i november 2005, efter et trafikuheld. Klagen blev oprindeligt indbragt for Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling, men blev overført til Ligebehandlingsnævnet, som blev oprettet pr. 1. januar 2009. Sagen blev behandlet efter den dagældende lovgivning, som det fremgår af forarbejderne til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet. Ligebehandlingsnævnet afgav udtalelse i sagen.

Sagens omstændigheder

Klageren blev opereret for arm- og benbrud. Dagen efter operationen, under forbindingsskift, begyndte klageren at græde og skrige af smerte. Klageren hævder, at en overlæge reagerede ved at give hende en lussing og holde sin hånd over hendes mund. Klageren mente, at overlægens handlinger skyldtes hendes hudfarve og var et forsøg på at slå hende ihjel. Sygehusledelsen har erkendt, at overlægen udviste uhensigtsmæssig adfærd og gav overlægen en påtale. Indklagede (sygehuset) afviste, at hændelsen var begrundet i direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af hudfarve, religion eller tro, men bekræftede den ukorrekte håndtering af situationen.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at der var modstridende oplysninger om hændelsesforløbet, men at overlægens adfærd var blevet påtalt af sygehusledelsen. Nævnet bemærkede, at Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 1 har til formål at forhindre forskelsbehandling og fremme ligebehandling uanset race og etnisk oprindelse, og at forbuddet gælder for sundhedspleje. Loven definerer direkte forskelsbehandling i Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 3 som ringere behandling på grund af race eller etnisk oprindelse, og chikane i Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 4 som adfærd, der krænker en persons værdighed og skaber et ubehageligt klima. Ifølge Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 7 påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er tilsidesat, hvis der påvises faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling.

Nævnet fandt dog ikke, at det var påvist, at overlægens optræden var udtryk for forskelsbehandling på grund af klagerens race eller etniske oprindelse. Det blev heller ikke anset for chikane på grund af klagerens race eller etniske oprindelse. Nævnet lagde vægt på, at overlægens adfærd, herunder at han holdt klageren for munden, var en reaktion på klagerens gråd og skrigeri grundet smerter, og det kunne ikke sandsynliggøres, at dette skyldtes klagerens etniske oprindelse. Indklagede havde derfor ikke overtrådt loven om etnisk ligebehandling. Nævnet bemærkede dog, at overlægens behandling af klageren ikke var uden konsekvenser, da sygehusledelsen havde påtalt hans adfærd.