Pressenævnet fandt ikke grundlag for kritik af Ekstra Bladets afvisning af sletning

Pressenævnet behandlede en klage fra [Klager] over Ekstra Bladets afvisning af at slette en artikel fra 2006, hvor han blev omtalt i forbindelse med racistiske klistermærker og terrorfrygt i Parken. Klager mente, at god presseskik var tilsidesat, da artiklen skadede hans privatliv og indeholdt forkerte påstande. Ekstra Bladet afviste at slette artiklen, idet de mente, at den var relevant for offentligheden på grund af den igangværende Muhammed-krise og klagers tilknytning til højreekstremistiske miljøer. Ekstra Bladet anførte, at det som altovervejende hovedregel ikke er mediernes opgave at redigere eller fjerne artikler og oplysninger, som er en del af den historiske virkelighed.

Pressenævnet bemærkede, at klager ikke tidligere havde klaget over artiklen. Nævnet kunne ikke afgøre, om klager var højrenationalist eller ekstremist, da parterne havde afgivet modstridende oplysninger. Da klager ikke bestred at have opsat klistermærkerne eller beskrivelsen af telefonsamtalen med Ekstra Bladet, og da Pressenævnet ikke fandt, at klager havde anført tilstrækkeligt tungvejende grunde, som talte for, at Ekstra Bladet burde have imødekommet anmodningen om sletning af artiklen, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.