Manglende inddragelse af far i handleplan ikke kønsdiskrimination efter Ligestillingsloven

Sagen drejer sig om en klage over påstået kønsdiskrimination, idet en kommune udarbejdede en handleplan for en mindreårig pige uden at inddrage faderen på samme måde som moderen. Ligebehandlingsnævnet fandt, at kommunen ikke havde overtrådt Ligestillingsloven.

Klager anførte, at kommunen havde handlet i strid med ligestillingsloven ved at diskriminere ham på grund af køn, da kun moderen blev inddraget i udarbejdelsen af handleplanen. Han ønskede godtgørelse for datteren, da han mente, at kommunen havde afskåret ham fra at deltage på lige fod med moderen.

Kommunen afviste, at klager ikke var blevet tilstrækkeligt inddraget, og henviste til, at han gentagne gange var blevet inviteret til møder og havde givet samtykke til støtteforanstaltninger for datteren. Kommunen anførte desuden, at klager havde fået tilsendt forslaget til handleplanen og haft mulighed for at kommentere den.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at kommunen havde udsat ham for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet lagde vægt på, at klageren ifølge et journalnotat havde oplyst, at han ikke ønskede at deltage i udarbejdelsen af handleplanen. Klagen blev derfor ikke taget til følge.

Det lå uden for Ligebehandlingsnævnets kompetence at vurdere, om datterens rettigheder var blevet krænket, eller om kommunens sagsbehandling opfyldte kravene i anden lovgivning. Nævnet henviste til, at det følger af Ligestillingsloven § 1, at offentlige myndigheder ikke må udøve direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.