Forskelsbehandling på grund af nationalitet: Afslag på job pga. østeuropæisk accent

Ligebehandlingsnævnet fandt, at en arbejdsgiver handlede i strid med lovgivningen om forskelsbehandling ved at afvise en kvindelig ansøger til en stilling som International Account Manager. Afgørelsen byggede på, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ansøgerens østeuropæiske accent indgik som en del af grundlaget for afslaget, og arbejdsgiveren kunne ikke dokumentere, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket.

Vurdering af forskelsbehandling på grund af national oprindelse

Nævnet lagde til grund, at arbejdsgiveren anerkendte klagerens faglige kvalifikationer til stillingen. På baggrund af en optaget telefonsamtale, hvor en repræsentant fra arbejdsgiveren bekræftede, at klagerens østeuropæiske accent var problemet, fandt nævnet, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode indirekte forskelsbehandling. Indirekte forskelsbehandling defineres som en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis, der stiller personer af en bestemt etnisk oprindelse ringere end andre, medmindre den er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. Selvom det var sagligt at stille krav om høje engelskkundskaber til stillingen, som primært bestod af telefonsalg, og klageren havde dokumenteret et højt niveau, var det accenten, der var afgørende. Da klageren havde påvist faktiske omstændigheder, påhvilede det arbejdsgiveren at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a. Dette bevis kunne arbejdsgiveren ikke levere.

Vurdering af forskelsbehandling på grund af køn

Klageren påstod også forskelsbehandling på grund af køn, idet hun under ansættelsessamtalen blev spurgt om sine planer om at få børn, og endda presset til at afsløre personfølsomme medicinske oplysninger. Nævnet anerkendte, at det kan være en overtrædelse af Ligebehandlingsloven § 1 at spørge en jobansøger om planer om at få børn som et ansættelseskriterium. Dog fandt nævnet ikke, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at samtalens forløb havde haft betydning for ansættelsen, og dermed at arbejdsgiveren havde handlet i strid med Ligebehandlingsloven i denne henseende.

Godtgørelse

Som følge af den ulovlige forskelsbehandling på grund af national oprindelse blev klageren tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr. med procesrente.