Sag om erstatning for overtrædelse af konkurrenceloven ved samordnet opkrævning af omkostningstillæg for levering af hårde hvidevarer

Sagen omhandler Ekko A/S' krav om erstatning fra tre hvidevareleverandører: Electrolux Home Products Denmark A/S, Miele A/S og BSH Hvidevarer A/S Home Appliance Group. Ekko A/S, en grossist af hårde hvidevarer til elinstallatører og reparatører, købte varer gennem Hvidevareland A/S, som var medlem af indkøbskæden Elbodan. Denne indkøbsform gav Ekko adgang til fordelagtige priser og rabatter, svarende til dem Hvidevareland A/S opnåede.

Baggrund for Sagen

I perioden 1998-1999 indførte de sagsøgte leverandører, som alle var medlemmer af Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater (FEHA), et samordnet omkostningstillæg på 100 kr. pr. leveret enhed. Dette tillæg blev opkrævet for leverancer til "anden momsregistreret virksomhed", hvilket i praksis primært ramte Ekko A/S, da de ikke havde eget lager og fik varer leveret direkte til deres kunder.

Konkurrencerådets Afgørelse

Konkurrencerådet havde tidligere, den 27. oktober 1999, afgjort, at denne samordnede praksis var konkurrencebegrænsende og diskriminerende. Rådet fandt, at praksissen indebar, at afsætningskanaler uden for kædesamarbejder blev stillet ringere i konkurrencen, og at formålet med tillægget var at dæmme op for engroshandel, herunder Ekkos virksomhed. Konkurrencerådets afgørelse blev ikke anket og var derfor endelig med hensyn til den samordnede praksis' ulovlighed.

Parternes Argumenter

Ekko A/S gjorde gældende, at Konkurrencerådets afgørelse skulle lægges uprøvet til grund, og at den samordnede praksis var ulovlig og diskriminerende. Ekko hævdede, at tillægget ikke var omkostningsmæssigt begrundet, og at de havde lidt et tab, som ikke var overvæltet på deres kunder.

De sagsøgte påstod frifindelse og argumenterede for, at omkostningstillægget var økonomisk begrundet i de højere administrative og transportmæssige omkostninger ved Ekkos indkøbsmønster, som indebar mange små ordrer til forskellige leveringsadresser. De mente, at Ekko ikke havde lidt et tab, da selskabet samlet set havde opnået økonomiske fordele ved at handle gennem Hvidevareland A/S/Elbodan.

Sø- og Handelsretten fandt, at Ekko A/S, selvom de ikke var direkte medlem af Elbodan, handlede gennem Hvidevareland A/S og opnåede derved samme priser og rabatter som Hvidevareland A/S. Denne samhandelsform var kendt og accepteret af de sagsøgte leverandører.

Rettens Vurdering

Retten lagde til grund, at formålet med den samordnede praksis om omkostningstillægget på 100 kr. pr. leveret enhed især var at begrænse Ekkos virksomhed. De sagsøgte havde ikke fremlagt dokumentation for, at andre Elbodan-medlemmer med et lignende indkøbsmønster blev afkrævet tillægget. Retten konkluderede, at Ekko A/S konkurrencemæssigt måtte sidestilles med de øvrige medlemmer af Elbodan, og at omkostningstillægget derfor stillede Ekko ringere i konkurrencen. Dette udgjorde en diskrimination gennem anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi, hvilket var i strid med Konkurrenceloven § 6, stk. 1 og § 6, stk. 2, nr. 4.

Retten fandt, at forskelsbehandlingen havde påført Ekko et tab, som ubestridt ikke var overvæltet på selskabets kunder. De sagsøgte havde ikke godtgjort, at omkostningerne ved levering til Ekkos kunder var væsentligt forskellige fra levering til andre installatører, eller at de ville have lidt et tab, hvis de ikke havde opkrævet tillægget. De sagsøgte havde handlet ansvarspådragende ved at opkræve omkostningstillægget.

Afgørelse

De sagsøgte blev dømt til at betale erstatning til Ekko A/S for de opkrævede tillæg. Beløbene blev fastsat som følger, med tillæg af rente fra den 21. marts 2001 efter Renteloven § 3, stk. 2 og sagsomkostninger: