Sø- og Handelsretten: Beskyttelse af minimalistisk design efter Markedsføringsloven

Sagen omhandlede, hvorvidt de sagsøgtes, Bestseller Retail A/S og Bestseller Wholesale A/S, salg og markedsføring af beklædningsmodellerne "Lin Skirt", "Bencke Pant" og "Acid Pant" var i strid med sagsøger, D.CO Copenhagen ApS', rettigheder efter markedsføringsloven, for så vidt angår dennes buksemodeller "W 005", "W 006" og nederdelmodel "W 008", alle til kvinder.

Sagsøgers påstande

Sagsøger nedlagde påstand om:

• Anerkendelse af, at et fogedforbud fra Herning Fogedret af 8. november 1999 mod fremstilling og markedsføring af produkter markedsmæssigt identiske med sagsøgers "Dico Copenhagen, Style: W 005" bukser var lovligt.
• Anerkendelse af, at sagsøgtes "Vero Moda, model Bencke Pants" var omfattet af dette forbud.
• Forbud mod fremstilling og markedsføring af produkter markedsmæssigt identiske med sagsøgers "Dico Copenhagen, Style: W 006" bukser og "Dico Copenhagen, Style: W 008" nederdel.
• Anerkendelse af, at sagsøgtes "Only Jeans Wear, model Acid Pant" bukser og "Only Streetwear Division, model Lin Skirt" nederdel var omfattet af forbuddet under påstand 3.
• Tilintetgørelse af de nævnte produkter i sagsøgtes og deres forhandleres besiddelse.
• Betaling af 750.000 kr. i erstatning med procesrenter.

Sagsøgtes påstande

De sagsøgte nedlagde påstand om frifindelse vedrørende sagsøgers påstande og påstod, at fogedforbuddet af 8. november 1999 kendes nedlagt med urette og ophæves. Subsidiært påstod de frifindelse mod betaling af et af retten fastsat mindre beløb vedrørende erstatningspåstanden.

Sagens baggrund og fakta

D.CO Copenhagen ApS er en dansk beklædningsvirksomhed, der designer og fremstiller tøj under varemærket Dico. Virksomheden blev stiftet i januar 1999 af Søren Petersen, der tidligere drev virksomheden personligt. Bestseller Retail A/S og Bestseller Wholesale A/S er en del af en stor dansk tøjkoncern, der importerer, designer og sælger tøj.

I sommeren 1999 blev sagsøger opmærksom på, at sagsøgtes model "Lin Skirt" lignede sagsøgers model "W008". Efter yderligere undersøgelser fandt sagsøger, at sagsøgtes "Bencke Pant" og "Acid Pant" lignede sagsøgers modeller "W005" og "W006". Sagsøgers modeller var generelt dyrere end sagsøgtes.

Den 8. november 1999 afsagde Fogedretten i Herning en kendelse, der forbød Bestseller at fremstille og markedsføre produkter markedsmæssigt identiske med "Dico Copenhagen, Style: W005", og fastslog, at "Vero Moda, model Bencke Pant" var omfattet af dette forbud. Begæringen om forbud mod "W006" og "W008" blev dog nægtet fremme.

Modellernes tilblivelse og markedsføring:

• Sagsøgers W005: Markedsført november 1997. Resultat af lang design- og produktionsproces med fokus på minimalistisk design og lav talje.
• Sagsøgtes Bencke Pant: Prøveordre maj 1998 (forløber "Baker Pant"). Produktionen startede november 1998. Blev tilbagekaldt fra kunder i november 1999.
• Sagsøgers W006: Markedsført marts 1998. Designet som "herrebukser tilpasset piger" med specielle baglommer.
• Sagsøgtes Acid Pant: Prøveordre oktober 1997 (forløber "Lady Pant"). Ingen klar dato for markedsføring.
• Sagsøgers W008: Markedsført februar 1999. Karakteriseret ved en "havfruefacon" og unik indvendig snoretræk.
• Sagsøgtes Lin Skirt: Prøveordre oktober 1998 (forløber "Kameo Skirt"). Markedsført april 1999. Sagsøgte købte et eksemplar af sagsøgers W008 kort før markedsføringen af Lin Skirt.

Salgstal (pr. juni 2000):

Vidneforklaringer: Søren Petersen (D.CO Copenhagen ApS) forklarede om den lange og selvstændige designproces for sine modeller og fremhævede deres unikke detaljer. Han mente, at Bestseller havde kopieret hans designs. Lisbeth Højgaard (Bestseller) og andre vidner fra Bestseller forklarede, at deres modeller var resultatet af egen designproces eller indkøb, og at ligheder skyldtes generelle modetrends. De benægtede bevidst kopiering, men Tina Dahl Pedersen (Bestseller) bekræftede at have købt sagsøgers W008 for inspiration.

Parternes argumenter

Sagsøger argumenterede, at deres produkter havde tilstrækkeligt særpræg og var resultatet af en selvstændig indsats, og derfor nød beskyttelse efter Markedsføringsloven § 1. De sagsøgtes produkter var kommercielt identiske, hvilket skabte forvekslingsrisiko. Sagsøger mente, at bevisbyrden for, at der ikke var tale om efterligning, ikke var løftet af sagsøgte.

Sagsøgte anførte, at sagsøgers produkter manglede særpræg og var en del af den generelle modetrend, og derfor ikke burde nyde beskyttelse. De hævdede, at deres egne modeller var udviklet uafhængigt, og at inspiration fra konkurrenter var almindelig praksis i branchen, så længe der ikke var tale om slavisk efterligning.

Sø- og Handelsretten fandt, at sagsøgers modeller "W 005", "W 006" og "W 008" var resultatet af en selvstændig design- og produktionsproces og havde et sådant særpræg, at de nød beskyttelse efter Markedsføringsloven § 1. Retten fandt ikke godtgjort, at sagsøgers modeller blot var en del af den modemæssige trend på tidspunktet for markedsføringen, og de anførte navne på kendte mærkevareproducenter på sagsøgers skitser beviste ikke kopiering fra sagsøgers side.

Retten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgtes produkter "Bencke Pant", "Acid Pant" og "Lin Skirt" var fremkommet efter en selvstændig design- og produktionsproces eller erhvervet fra andre, der havde foretaget denne selvstændige indsats. Det blev fastslået, at sagsøgte bevidst havde eftergjort sagsøgers produkter. Da der var tale om tøj med et særegent design, der ikke fulgte den almindelige modemæssige trend, burde beskyttelsen mod direkte kopiering strækkes en vis periode efter den første markedsføring.

Afgørelse: Sagsøgtes markedsføring af de nævnte modeller blev fundet at være i strid med god markedsføringsskik, og sagsøgtes adfærd blev anset for ansvarspådragende. Retten tog sagsøgers påstande 1, 2, 3, 4 og 5 til følge:

• Fogedforbuddet af 8. november 1999 vedrørende "Dico Copenhagen, Style: W 005" og "Vero Moda, model Bencke Pants" blev stadfæstet.
• De sagsøgte blev forbudt at fremstille og markedsføre produkter markedsmæssigt identiske med "Dico Copenhagen, Style: W 006" og "Dico Copenhagen, Style: W 008".
• "Only Jeans Wear, model Acid Pant" og "Only Streetwear Division, model Lin Skirt" blev anset for omfattet af dette forbud.
• De sagsøgte blev pålagt at tilintetgøre de krænkende produkter.
• Erstatningen for tab og markedsforstyrrelse blev skønsmæssigt fastsat til 500.000 kr. med tillæg af procesrenter fra den 23. oktober 2001.
• De sagsøgte blev endvidere dømt til at betale 50.000 kr. i sagsomkostninger for fogedretten og Sø- og Handelsretten.