Sag om påstået overtrædelse af Markedsføringsloven ved salg af ionapparater og væske samt misrekommendering

Sagen omhandlede, hvorvidt sagsøgte, Tina Brandt Jensen, havde handlet i strid med Markedsføringsloven § 3 i forbindelse med sagsøger, John Wetlings, salg af ion-baserede apparater (Ion 2000, EWAB 4040, EWAB 4040F og EWAB 4040TF) samt væske under navnet CellForce.

Baggrund for Sagen

Sagsøger, John Wetling, er uddannet arkitekt, akupunktør og zoneterapeut, og har siden 1970 beskæftiget sig med ionteknik. Han udviklede ionapparater og en behandling kaldet "3A-terapi" samt en ionberiget væske kaldet "Cell Force". Hans danske selskab gik konkurs i 2000.

Sagsøgte, Tina Brandt Jensen, er cellebiolog og ph.d.-studerende, som handlede med naturmedicin. Hun købte et EWAB-apparat i 1997 og indgik senere et samarbejde med John Wetling om at undersøge ionteknikkens bakteriehæmmende virkning. Som led i samarbejdet indsamlede hun "case stories" fra behandlere, der anvendte John Wetlings apparater, og samlede dem i et hæfte kaldet "3A-terapi".

Samarbejdets Ophør og Efterfølgende Handling

Samarbejdet ophørte i februar/marts 1999. Efter ophøret solgte Tina Brandt Jensen tre flasker ionberiget væske med navnet "Cell Force" på etiketter, som John Wetling påtalte som varemærkeovertrædelse. Hun ændrede desuden titlen på hæftet med case stories fra "3A-terapi" til "Ion-terapi" og fjernede John Wetlings navn uden samtykke fra behandlerne.

John Wetling gjorde gældende, at Tina Brandt Jensen efter samarbejdets ophør fortsat solgte apparater, der var identiske med hans, og at hun havde misrekommanderet ham over for behandlere ved at kalde ham en "svindler" og "psykopat". Han påstod forbud mod salg af apparaterne og erstatning på 100.001 kr.

Tina Brandt Jensen påstod frifindelse og anførte, at de apparater, hun solgte efter samarbejdets ophør, var af en anden type ("Medico Ion"), købt lovligt fra Bernt Ekholm, og at John Wetlings rettigheder til "Cell Force" ikke var bevist. Hun bestred at have misrekommanderet John Wetling i den påståede grad.

Parternes Påstande

Sagsøgers påstande 1-3 blev forligt under domsforhandlingen.

Sø- og Handelsretten fandt ikke grundlag for at give sagsøger medhold i påstand 4 om forbud mod salg af apparater. Retten lagde til grund, at det ikke var bevist, at sagsøgte havde solgt Ion 2000 eller EWAB-apparater efter samarbejdets ophør, eller at de apparater, hun erkendte at have solgt, var identiske med disse.

Vedrørende varemærket "Cell Force" fandt retten, at det ikke var muligt at fastslå rettighederne til varemærket, og derfor kunne sagsøgtes salg af tre flasker under dette varemærke ikke anses for at være i strid med Markedsføringsloven § 3.

Retten fandt dog, at sagsøgte havde misrekommanderet sagsøger og uberettiget anvendt case stories fra hæftet "3A-terapi" i sit eget hæfte "Ion-terapi". For den markedsforstyrrelse, der var forvoldt af disse to forhold, fastsatte retten en erstatning til sagsøger på 5.000 kr.

Rettens Afgørelse

Der blev ikke fundet yderligere grundlag for erstatning.