Sag om overtrædelse af markedsføringsloven ved misrekommanderende udtalelser og brug af standardopsigelsesbreve

Sagen omhandlede en tvist mellem TDC Forlag A/S (TDC) og Lokal Telefonbog for Lemvig-Thyborøn-Harboøre ApS (LTL) vedrørende overtrædelse af markedsføringsloven. TDC påstod, at LTL i forbindelse med markedsføringen af en ny lokal telefonbog havde fremsat vildledende og misrekommanderende udsagn om TDC's produkt, Telefonnøglen, og på retsstridig vis havde medvirket til, at annoncører opsagde deres aftaler med TDC.

Baggrund for Sagen

I slutningen af 2002 distribuerede TDC sin Telefonnøgle for Lemvig-Thyborøn-Harboøre 2003, som indeholdt en række ændringer, herunder ny opdeling efter postnumre, reduceret sidetal, nyt layout, og formindsket skriftstørrelse. Disse ændringer blev mødt med kritik, herunder fra Lemvigs borgmester, som anførte flere forringelser, såsom slettet nummerregister, manglende kvinder i vejregistret og mindre skrift.

LTL blev stiftet i april 2003 med det formål at udgive en ny lokal telefonbog. I sin markedsføring anvendte LTL særtryk af avisartikler, der gengav kritikken af TDC's Telefonnøgle. Desuden tilbød LTL annoncører standardopsigelsesbreve til opsigelse af deres aftaler med TDC. Disse breve var forududfyldt med TDC's navn og adresse og indeholdt en formulering, der frabad sig yderligere kontakt fra TDC.

TDC's Påstande

TDC fremsatte følgende påstande mod LTL:

• Forbud mod markedsføringsmæssig brug af specifikke udsagn om Telefonnøglen, herunder "Hård kritik af Telefonnøglen" og "Luppen skal frem, hvis man skal læse telefonnumrene".
• Forbud mod brug af standardopsigelsesbreve.
• Anerkendelse af overtrædelse af Markedsføringsloven § 1, Markedsføringsloven § 2 og Markedsføringsloven § 2a.
• Pålæg om berigtigelse af udsagnene.
• Erstatning på 1.000.000 kr. med procesrente.
• Bødestraf.

LTL's Forsvar

LTL bestred, at udsagnene var i strid med god markedsføringsskik, vildledende eller misrekommanderende. LTL anførte, at udsagnene alene var offentligt fremsat af andre og ikke videregivet af LTL, bortset fra en orientering til potentielle abonnenter. LTL bestred også, at brugen af opsigelsesbreve var retsstridig, idet det blev anset som en serviceydelse efter kundernes ønske, og at det var almindelig praksis i andre brancher. LTL bestred endvidere, at der var årsagssammenhæng mellem LTL's adfærd og TDC's tab, og at erstatningskravet var korrekt opgjort.

Dokumentation for Tab

TDC dokumenterede at have modtaget 288 standardopsigelser, hvilket medførte et tab af annonceindtægter på 748.800 kr. for 2003/2004-udgaven. TDC opgjorde det samlede tab til mindst 1.647.600 kr., men begrænsede sin påstand til 1.000.000 kr. TDC anførte også yderligere omkostninger til at imødegå LTL's markedsføring og forstyrrelse af markedet.

Sø- og Handelsretten afsagde dom den 9. maj 2005 og traf følgende afgørelse:

Rettens Afgørelse

Retten fandt, at LTL's markedsføring var i strid med markedsføringsloven og gav TDC medhold i de fleste påstande:

• Forbud mod udsagn (TDC's påstand 1): Retten fandt, at de anførte ytringer udgjorde en systematisk misrekommendering af TDC's telefonnøgle. Udsagnene blev vurderet efter Markedsføringsloven § 2, stk. 3 og Markedsføringsloven § 2a, og deres uretmæssighed blev fastslået. LTL blev forbudt at gøre markedsføringsmæssig brug af de specifikke udsagn.

• Forbud mod standardopsigelsesbreve (TDC's påstand 2): Retten anså det for utilladeligt og i strid med god markedsføringsskik (Markedsføringsloven § 1, stk. 1), at en sælger generelt bistår kunder med opsigelse over for en konkurrent, især når opsigelsen indeholder en tilkendegivelse om, at konkurrenten ikke må kontakte kunden. Brugen af standardopsigelsesbreve blev forbudt.

• Anerkendelse af overtrædelse (TDC's påstand 3): LTL blev pålagt at anerkende at have overtrådt Markedsføringsloven § 1, Markedsføringsloven § 2 og Markedsføringsloven § 2a ved brugen af de nævnte udsagn og standardopsigelsesbreve.

• Berigtigelse (TDC's påstand 4): Retten fandt det ikke nødvendigt at pålægge LTL at offentliggøre eller rundsende berigtigende erklæringer, da andre sanktioner blev anset for tilstrækkelige. Denne påstand blev derfor ikke taget til følge.

• Erstatning (TDC's påstand 5): Retten fandt det utvivlsomt, at LTL's misrekommendering og anvendelse af standardopsigelser havde påført TDC et økonomisk tab. Selvom LTL's telefonbog sandsynligvis ville have fået annoncører uden de ulovlige metoder, havde disse metoder væsentligt hurtigere fortrængt TDC fra markedet og forstyrret det. Erstatningen blev fastsat til 500.000 kr. med procesrente fra den 28. august 2003.

• Bødestraf (TDC's påstand 6): Overtrædelserne af Markedsføringsloven § 2, stk. 3 og Markedsføringsloven § 2a blev betegnet som omfattende og systematiske, og de havde påført TDC et ikke ubetydeligt tab. LTL blev derfor straffet med en bøde på 50.000 kr. i henhold til Markedsføringsloven § 22, stk. 3.

• Sagsomkostninger: LTL blev pålagt at betale 70.000 kr. i sagsomkostninger til TDC Forlag A/S inden 14 dage.

Anket til Højesteret (j.nr. 185/05) den 24. maj 2005.Sagen er sluttet i Højesteret den 30. juni 2006.