Sag om varemærkekrænkelse ved brug af "alcantar look" – Alcantara S.p.A. mod Biva Møbler Odense A/S

Sagen omhandlede en tvist mellem Alcantara S.p.A. (sagsøger), ejer af varemærket ALCANTARA, og Biva Møbler Odense A/S (sagsøgte) vedrørende påstået varemærkekrænkelse. I sommeren 1998 markedsførte Biva en sofagruppe betrukket med "alcantar look" via regionale tv-reklamer og en brochure med et oplag på 600.000 eksemplarer.

Baggrund for Sagen

ALCANTARA er et registreret varemærke for syntetisk læder og ruskind, primært anvendt til møbler og beklædning. Alcantaras danske forhandler, Ole Jahn, kontaktede Biva den 9. juli 1998 for at få standset markedsføringen. Alcantaras advokat fulgte op den 10. juli 1998 med et brev, der informerede om varemærkerettighederne og anmodede om øjeblikkelig standsning af reklamer og brochureudsendelse, samt truede med fogedforretning og erstatningskrav.

Bivas advokat svarede den 13.-14. juli 1998 og bestred, at ALCANTARA var almindeligt kendt, og hævdede, at "alcantar" blev brugt som en generel beskrivelse, der indikerede et andet stof end Alcantara. Biva erklærede sig dog indforstået med ikke at anvende ordet "alcantar" i fremtidige reklamer, men anerkendte ikke krænkelse af Alcantaras rettigheder. Alcantara indgav en forbudsbegæring den 15. juli 1998, men denne blev hævet, da Biva den 21. juli 1998 erklærede at ville undlade at bruge udtrykket "Alcantar-look og/eller lignende" og overstrege det i eksisterende brochurer.

Sagsøgers Påstande

Alcantara anlagde sag den 28. august 1998 med påstand om betaling af 500.000 kr. i erstatning og godtgørelse, subsidiært et mindre beløb med procesrente, samt idømmelse af bøde i medfør af Varemærkeloven § 42. Alcantara gjorde gældende, at "alcantar look" var forveksleligt med ALCANTARA, som er et velkendt mærke for kvalitetsprodukter, og at Bivas brug forstyrrede markedet. Det blev fremhævet, at Biva var i ond tro efter henvendelserne i juli 1998, men alligevel fortsatte distributionen af brochurer af økonomiske årsager.

Sagsøgtes Påstande

Biva påstod frifindelse for erstatnings- og strafpåstanden. Biva argumenterede, at "alcantar look" ikke var identisk eller forveksleligt med ALCANTARA, og at "look" tydeligt indikerede et andet produkt. Biva mente, at ALCANTARA ikke var degenereret, men at deres brug var en henvisning til et lignende, men ikke identisk, produkt. Biva anførte, at der ikke var forvekslingsrisiko, da de solgte billige produkter, mens Alcantara var et prestigebetonet mærke. Subsidiært påstod Biva, at en eventuel godtgørelse højst skulle svare til en beskeden licensafgift, og at Varemærkeloven § 42, stk. 1 kun burde anvendes ved grovere krænkelser, da Biva fejlagtigt troede, at ALCANTARA var en artsbetegnelse.

Sø- og Handelsretten afviste Alcantaras påberåbelse af Markedsføringsloven § 1 og Markedsføringsloven § 5 som for sent fremsat, jf. Retsplejeloven § 363, stk. 1.

Rettens Vurdering og Afgørelse

Retten fandt, at Bivas benyttelse af betegnelsen "alcantar look" for varer af samme art som Alcantaras stoffer medførte risiko for forveksling med varemærket ALCANTARA. Selvom Biva indledningsvis kunne have opfattet ALCANTARA som en artsbetegnelse, måtte det efter henvendelserne den 9. og 10. juli 1998 stå klart, at ALCANTARA var et varemærke. Biva undlod desuagtet at standse omdelingen af brochurer, selvom dette var muligt indtil den 15. juli 1998. Retten konkluderede derfor, at Biva havde krænket Alcantaras varemærkeret, og at krænkelsen var forsætlig efter den 9./10. juli 1998.

Alcantara blev tilkendt rimeligt vederlag og erstatning for krænkelsen efter denne dato, jf. Varemærkeloven § 43, stk. 1. Endvidere blev der tillagt Alcantara et vederlag for krænkelsen i tv-reklamerne, jf. Varemærkeloven § 43, stk. 2. Erstatning for markedsforstyrrelse og rimeligt vederlag for den lidet fremtrædende benyttelse af betegnelsen "alcantar look" i tv-spots samt i det betydelige antal brochurer blev samlet fastsat til 100.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg.

Da Biva undlod at træffe foranstaltninger til at hindre eller begrænse krænkelsen, efter det stod klart, at der forelå en krænkelse af varemærket ALCANTARA, forelå der en forsætlig krænkelse, der er strafbar efter Varemærkeloven § 42, stk. 1, 1. pkt. Straffen herfor blev fastsat til en bøde på 20.000 kr.

Dommens Konklusion