Sag om påstået misligholdelse af samarbejdsaftale og krænkelse af ophavsret og markedsføringsret vedrørende ølglas

Sagen omhandlede en tvist mellem Svenn Dræbel (SD-Marketing/Dekor) og Carlsberg Danmark A/S vedrørende en påstået aftale om levering af maskinfremstillede 75 cl ølglas, samt påstande om krænkelse af ophavsret og god markedsføringsskik.

Sagens Baggrund

Carlsberg henvendte sig i 1998 til Svenn Dræbel for at få fremskaffet et 75 cl fadølsglas, der skulle passe ind i deres "Cervoise"-serie. Efter en indledende aftale om levering af mundblæste glas til testformål i Kastrup Lufthavn, som viste sig at være en succes, indgik parterne en ny aftale om mundblæste glas i foråret 1999. Denne aftale indeholdt en passus om, at Svenn Dræbel sideløbende skulle arbejde på en maskinproduceret fremstilling af glassene.

Svenn Dræbel sendte flere tilbud på maskinproducerede glas til Carlsberg i efteråret 1999. Samtidig undersøgte Carlsberg markedet og modtog skitser fra Ritzenhoff Cristal AG ("Ritzenhoff") af et lignende glas. Carlsberg indgik senere en aftale med Ritzenhoff om produktion af 75 cl fadølsglas.

Glasdesign og Sammenligning

Svenn Dræbels skitserede maskinfremstillede glas og Ritzenhoffs producerede glas var begge tulipanformede med en kort, kraftig stilk og et lille udspring (fals) hvor skål og stilk mødtes. Begge parter var enige om, at glassene skulle ligne Durands "Cervoise"-glas mest muligt uden at plagiere.

En sammenligning af de to glas' dimensioner viser følgende:

Parternes Anbringender

Svenn Dræbel gjorde gældende:

• Der var indgået en aftale om, at han skulle levere maskinfremstillede glas, hvis han opfyldte Carlsbergs krav til pris og mængde. Carlsberg misligholdt denne aftale ved at vælge en anden leverandør.
• Hans tegnede glas var ophavsretligt beskyttet i henhold til Ophavsretsloven § 1, da det var resultatet af en selvstændig skabende indsats og en bearbejdning af "Cervoise"-glasset.
• Carlsberg krænkede hans ophavsret ved at lade Ritzenhoff fremstille et glas, der var en direkte efterligning af hans design.
• Carlsberg handlede i strid med god markedsføringsskik i henhold til Markedsføringsloven § 1, da Ritzenhoffs glas var forveksleligt med hans tegnede glas, og Carlsberg handlede illoyalt ved at indgå aftale med Ritzenhoff, velvidende at Ritzenhoff var hans leverandør via Rastal og havde adgang til hans tegninger.
• Han krævede erstatning for tabt fortjeneste og startomkostninger.

Carlsberg gjorde gældende:

• Der var ikke indgået en bindende aftale om levering af maskinproducerede glas. De to aftaler om mundblæste glas var opfyldt, og Carlsberg var frit stillet til at vælge leverandør.
• Svenn Dræbels glas nød ikke ophavsretlig beskyttelse efter Ophavsretsloven § 1, da det manglede originalitet og blot var en forstørrelse af et eksisterende glas. Beskyttelsen af brugskunst er snæver og kræver nærgående efterligning, hvilket ikke var tilfældet.
• Carlsberg havde ikke handlet i strid med god markedsføringsskik, da Svenn Dræbels glas ikke havde tilstrækkeligt særpræg til beskyttelse efter Markedsføringsloven § 1, og Ritzenhoffs glas ikke var en slavisk kopi.
• Erstatningskravet var udokumenteret og urealistisk.

Sø- og Handelsretten fandt, at Svenn Dræbels tegnede fadølsglas ikke nød beskyttelse efter Ophavsretsloven § 1. Retten lagde vægt på, at glasset ikke var resultatet af en selvstændig skabende indsats, men skulle ligne "Cervoise"-glasset for at supplere serien. Det blev ikke godtgjort, at Svenn Dræbels tegninger blev brugt som grundlag for Ritzenhoffs glas, eller at Carlsberg var vidende om, at Ritzenhoff var i besiddelse af tegningerne. Carlsberg havde derfor ikke handlet i strid med god markedsføringsskik.

Retten fandt heller ikke, at Svenn Dræbel havde godtgjort, at der bestod en aftale mellem parterne om, at han havde krav på ordren på de maskinfremstillede glas, hvis han opfyldte Carlsbergs krav til pris og mængde. Drøftelserne om maskinfremstilling mundede ikke ud i en skriftlig aftale, og Carlsbergs medarbejdere havde alene tilkendegivet, at Svenn Dræbel ville være en mulig leverandør, ikke at han ville få ordren.

Selvom en manglende orientering om indhentning af tilbud fra andre leverandører havde været rimelig, kunne dette ikke føre til, at Carlsberg ikke skulle være frit stillet med hensyn til valg af leverandør.

Carlsberg Danmark A/S blev frifundet. Begge parter bar egne sagsomkostninger, da de begge havde håndteret sagen på en mindre hensigtsmæssig måde, og Carlsberg kunne have klarlagt retsstillingen tidligere.