Sag om opretholdelse af varemærket SMIL for chokoladeprodukter og konfekturevarer

Sagen omhandlede Kraft Foods AS' (herefter Kraft Food) varemærke SMIL, registreret i klasse 30 for "små chokoladestykker med karamelfyld". Sagen opstod efter en anmodning om ophævelse af varemærkeregistreringen på grund af manglende brug for alle de registrerede varer i klasse 30.

Baggrund for Sagen

• Oprindelig Registrering: Varemærket SMIL blev registreret den 4. januar 1991 for en bred vifte af varer i klasse 30, herunder konditori- og konfekturevarer.
• Ophævelsesanmodning: I 2003 blev der anmodet om ophævelse af registreringen, da SMIL ikke havde været benyttet for alle varer i de seneste fem år.
• Styrelsens Afgørelse: Patent- og Varemærkestyrelsen (Styrelsen) afgjorde den 18. november 2004, at registreringen skulle ophæves for alle varer i klasse 30 med undtagelse af "små chokoladestykker med karamelfyld". Styrelsen henviste til Varemærkeloven § 28, stk. 2, nr. 1 og § 25, idet reel brug kun var dokumenteret for denne specifikke vare. Styrelsen anførte, at opretholdelse af et varemærke for et overbegreb kun skete i meget få tilfælde.
• Ankenævnets Afgørelse: Ankenævnet for Patenter og Varemærker stadfæstede Styrelsens afgørelse den 22. december 2005 med samme begrundelse.

Parternes Argumenter

• Kraft Foods' Påstand: Kraft Food nedlagde påstand om, at Ankenævnets afgørelse skulle omgøres, og at varemærkeregistreringen skulle opretholdes for "chokoladeprodukter og konfekturevarer hovedsagelig bestående af chokolade" i klasse 30. Kraft Food argumenterede for, at begrænsningen til "små chokoladestykker med karamelfyld" var en vilkårlig opdeling, der ignorerede markedsmæssige forhold og konkurrence med andre chokolade- og konfektureprodukter. De henviste til bemærkninger til Varemærkeloven § 28, stk. 4, som indikerer, at registrering kan opretholdes for et overbegreb, selvom mærket kun er brugt for et enkelt produkt. De henviste også til EU-domspraksis (ALADDIN-sagen), der understøtter en bredere fortolkning af brugspligten for at beskytte varemærkeindehaverens legitime interesse i produktudvikling.
• Ankenævnets Påstand: Ankenævnet påstod frifindelse og argumenterede for, at formålet med brugspligtreglerne er at forhindre defensive registreringer. De fastholdt, at "små chokoladestykker med karamelfyld" ikke er identisk med "ethvert chokolade- eller konfektureprodukt", og at en accept af Kraft Foods' synspunkt ville sætte Varemærkeloven § 28 ud af kraft. De henviste til, at Styrelsens praksis var i overensstemmelse med lovens formål og at begrænsningen af registreringen ikke fratager SMIL beskyttelse mod lignende mærker for lignende varer i henhold til Varemærkeloven § 4.

Sø- og Handelsretten frifandt Ankenævnet for Patenter og Varemærker.

Rettens Begrundelse

Retten fandt, at Styrelsens og Ankenævnets afgørelse om at begrænse varemærkeregistreringen til "små chokoladestykker med karamelfyld" var for snæver i forhold til de hensyn, der ligger bag Varemærkeloven § 28, stk. 4, og i lyset af EU-direktiver og -forordninger (Varemærkedirektivets art. 10, 11 stk. 4, 13 og Varemærkeforordningens art. 15, 43 stk. 2, 3). Retten bemærkede, at det nærmeste overbegreb for "små chokoladestykker med karamelfyld" ikke er "chokolade", men at der findes flere mulige overbegreber, der er bredere end den specifikke vare, men snævrere end "chokolade".

Imidlertid fandt retten, at Kraft Foods' påstand om at opretholde registreringen for "chokoladeprodukter og konfekturevarer hovedsagelig bestående af chokolade" var for bred. Disse betegnelser dækker over særdeles omfattende varegrupper, som ville føre til en opretholdelse af registreringen for langt mere, end hvad der kunne være tilfældet, selv efter en bredere fortolkning af Varemærkeloven § 28, stk. 4 i overensstemmelse med ALADDIN-dommen.

Da Kraft Foods' påstand var for en for bred kategori, kunne retten ikke give dem medhold.

Sagsomkostninger

Kraft Foods AS blev pålagt at betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til Ankenævnet for Patenter og Varemærker. Ved fastsættelsen af omkostningerne blev der taget hensyn til sagens udfald og det merarbejde, dens principielle betydning måtte antages at have medført, samt at den principale påstand blev frafaldet kort før hovedforhandlingen.