Varemærkekrænkelse ved import af varemærkeforfalskede tasker og punge

Sagen omhandlede import af varemærkeforfalskede luksusvarer, herunder tasker og punge, der bar varemærker og designs tilhørende Chanel S.A. og Louis Vuitton Malletier S.A. (herefter sagsøgerne). Sagsøgte, Analiza Medgyesi, var adressat på fire pakker fra Filippinerne, som indeholdt 94 varer, der blev tilbageholdt af ToldSkat København den 1. december 2004 på mistanke om varemærkeforfalskning. ToldSkat suspenderede frigivelsen den 15. december 2004 efter anmodning fra sagsøgerne.

Sagsøgernes påstande

Sagsøgerne nedlagde følgende påstande:

• Stadfæstelse af ToldSkats beslutninger om suspension af frigivelse af produkterne.
• Afståelse af de beslaglagte produkter til statskassen til destruktion.
• Forbud mod, at Analiza Medgyesi producerer, importerer, sælger, markedsfører eller på anden måde disponerer over produkter, der bærer sagsøgernes registrerede varemærker eller forvekslelige hermed.
• Forbud mod, at Analiza Medgyesi producerer, importerer, sælger, markedsfører eller på anden måde disponerer over produkter, der bærer Louis Vuittons registrerede designs eller forvekslelige hermed.
• Erstatning til Chanel S.A. på 58.700 kr. med procesrente fra 12. januar 2005.
• Erstatning til Louis Vuitton Malletier S.A. på 157.400 kr. med procesrente fra 12. januar 2005.

Sagsøgtes forsvar

Analiza Medgyesi tog bekræftende til genmæle over for påstande 1-4, men nedlagde påstand om frifindelse for erstatningskravene (påstande 5 og 6), subsidiært betaling af et mindre beløb. Hun anførte, at hun ikke havde kendskab til forsendelsen med de varemærkeforfalskede produkter, og at pakkerne var sendt af en for hende ukendt person. Hun forklarede, at hun havde været i Filippinerne kort før forsendelsen for en tandoperation og hævede et beløb svarende til ca. 1.550 kr. i Manila, som hun brugte som lommepenge. Hun udeblev fra domsforhandlingen på grund af en "akut opstået situation" i Manila, hvilket retten afslog at omberamme for.

Vurdering af varerne og markedet

Sagsøgerne fremviste de beslaglagte kopiprodukter, som var af billigere materialer og anderledes farver end originalerne. Originale Chanel-produkter kostede mellem 2.600 og 11.800 kr., mens Louis Vuitton-produkter kostede mellem 2.400 og 21.900 kr. (op til 60.000 kr. for specifikke modeller). Kopiprodukterne kunne sælges for 500-3.000 kr. Sagsøgerne fremhævede, at kopivarer skader deres image og fører til afsætningstab og markedsforstyrrelse på lang sigt, samt en væsentlig ideel skade, da varemærkerne udvandes.

Retten tog sagsøgernes påstande 1-4 til følge, da Analiza Medgyesi havde taget bekræftende til genmæle heroverfor. Retten lagde til grund, at de beslaglagte varer var kopier af sagsøgernes originale produkter, designs og varemærker.

Rettens begrundelse for ansvar

Retten fandt, at der var en formodning for, at Analiza Medgyesi havde kendskab til forsendelsen, da hendes navn og adresse var udførligt angivet som adressat. Denne formodning blev ikke afkræftet under sagen, idet Analiza Medgyesi ikke dokumenterede eller sandsynliggjorde, at hun ikke skulle have kendskab til forsendelsen. Hendes udeblivelse fra domsforhandlingen, uden nærmere begrundelse, styrkede yderligere denne formodning. Retten konkluderede derfor, at Analiza Medgyesi havde overtrådt Varemærkeloven § 43, stk. 1 og Designloven § 37, stk. 1.

Erstatning og vederlag

Retten fastslog, at sagsøgerne havde ret til erstatning og rimeligt vederlag. Da krænkelsen fandt sted før ikrafttrædelsen af lov nr. 1430 af 21. december 2005 (1. januar 2006), og da der ikke var overgangsbestemmelser, skulle bedømmelsen ske efter de tidligere bestemmelser i varemærkeloven og designloven.

Retten fandt ikke grundlag for at tilkende erstatning for afsætningstab, markedsforstyrrelse eller ideel skade, da varerne ikke var kommet i omsætning. Dog skulle Analiza Medgyesi erstatte sagsøgernes udgifter til opbevaring og destruktion af kopiprodukterne med et skønsmæssigt fastsat beløb på 10.000 kr.

Derudover tilkendte retten et rimeligt vederlag for udnyttelsen af sagsøgernes varemærker og design, fastsat skønsmæssigt ud fra originalprodukternes udsalgspris og et hypotetisk licensniveau på 25%:

Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger til sagsøgerne med 29.500 kr., heraf 4.500 kr. i retsafgift.