Sag om påstået overtrædelse af advokatetiske regler i forbindelse med virksomhedsovertagelse

Sagen omhandlede et krav fra direktør Mogens de Linde og fabrikant Lorentz Jørgensen (sagsøgerne) mod advokatfirmaet Bech-Bruun og advokat Niels Erik Nielsen (sagsøgte). Sagsøgerne påstod, at sagsøgte havde krænket de advokatetiske regler ved at yde bistand til en anden tilbudsgiver, Axcel, i forbindelse med sagsøgernes forsøg på at erhverve aktiemajoriteten i F. Junckers Fabrikker A/S (Junckers).

Baggrund for Sagen

• Junckers' Situation: I slutningen af 2003 var Junckers trådt i betalingsstandsning.
• Sagsøgernes Engagement: Sagsøgerne engagerede Bech-Bruun, herunder advokaterne Michael Vinther og Niels Kornerup, til at yde juridisk bistand i forbindelse med en rekonstruktionsplan og forhandlinger om erhvervelse af aktiemajoriteten i Junckers.
• Aftale med Tilsynet: Den 11. februar 2004 blev en rekonstruktionsplan underskrevet af sagsøgerne, tilsynet og de implicerede banker. Sagsøgerne påbegyndte herefter en due diligence.

Interessekonflikten

• Axcels Henvendelse: I februar 2004 henvendte Christian Frigast fra Axcel sig til advokat N.E. Nielsen hos Bech-Bruun for at få bistand i forbindelse med Axcels overvejelser om køb af Junckers.
• Bech-Bruuns Bistand til Axcel: Det blev ubestridt, at Bech-Bruun udarbejdede to notater til Axcel (vedrørende prospektkrav og medarbejderaktier), og at N.E. Nielsen fik tilsendt Axcels budbrev. N.E. Nielsen havde tidligere afvist at repræsentere Axcel i selve købet, men accepterede at bistå med overordnede aktionærforhold.
• Salg til Axcel: Den 4. marts 2004 blev det offentliggjort, at Junckers var solgt til Axcel. Kort efter betalte Axcel 2,5 mio. kr. til sagsøgerne som kompensation for deres arbejde, et beløb der blev udbetalt via Bech-Bruun efter fradrag af honorar.

Sagsøgernes Påstande

Sagsøgerne nedlagde to endelige påstande:

1. Anerkendelse af, at Bech-Bruun og N.E. Nielsen havde krænket Advokatrådets etiske regler (afsnit 3.2.1-6 fra 2002).
2. Betaling af 1.250.000 kr. (inkl. moms) med procesrente.

En oprindelig påstand om overtrædelse af Markedsføringsloven blev frafaldet.

Sagsøgtes Påstande

Sagsøgte nedlagde påstand om afvisning, subsidiært frifindelse, for påstand 1 og frifindelse for påstand 2.

Parternes Argumenter

Sagsøgerne anførte:

• Sø- og Handelsretten var kompetent til at pådømme sagen, da den indebar omfattende bevisførelse og en selvstændig erstatningspåstand, som Advokatnævnet ikke kunne behandle.
• De advokatetiske regler var krænket, idet sagsøgte rådgav flere klienter i samme sag, og N.E. Nielsens håndtering af notater og budbrev var kritisabel.
• Sagsøgte var medansvarlig og erstatningsansvarlig, og honoraret skulle fralægges på grund af bristede forudsætninger.

Sagsøgte anførte:

• Sø- og Handelsretten var ikke kompetent, da sager om advokatetiske regler henhørte under Advokatnævnet, som havde enekompetence på området, jf. Retsplejeloven § 147 d.
• De advokatetiske regler var vejledende og ikke retligt bindende i samme grad som Retsplejeloven § 126.
• N.E. Nielsen havde ikke overtrådt reglerne, da der ikke var påvist en interessekonflikt, og notaterne var generelle. Der var ikke videregivet fortrolige oplysninger.
• Sagsøgernes tab skyldtes deres egen manglende opfyldelse af aftalen med tilsynet, ikke N.E. Nielsens adfærd. Erstatning ville medføre dobbeltdækning, da sagsøgerne allerede havde modtaget 2,5 mio. kr. fra Axcel.

Sø- og Handelsretten afviste sagsøgernes påstand 1 og frifandt sagsøgte for påstand 2. Hver part skulle bære egne omkostninger.

Rettens Begrundelse

• Kompetence: Retten fandt, at Advokatnævnet har enekompetence til at bedømme advokatetiske regler og faglige standarder, jf. Retsplejeloven § 143 (den dagældende lovbekendtgørelse) og Retsplejeloven § 147. Da sagsøgernes påstand 1 alene omhandlede en anerkendelse af overtrædelse af de advokatetiske regler, afviste retten denne påstand på grund af manglende saglig kompetence. Retten bemærkede, at den ex officio skulle påse sin kompetence, jf. Retsplejeloven § 232, stk. 1.
• N.E. Nielsens Adfærd: Selvom retten afviste at pådømme de advokatetiske regler direkte, fandt den N.E. Nielsens adfærd "stærkt kritisabel" og i strid med en advokats pligter til at varetage klientinteresser. Dette skyldtes, at N.E. Nielsen påtog sig opgaver for Axcel (udarbejdelse af notater og håndtering af budbrev), selvom han vidste, at Bech-Bruun repræsenterede potentielle købere af Junckers (sagsøgerne). Hans handlinger skabte en nærliggende risiko for interessekonflikt.
• Erstatningskrav: Retten fandt ikke grundlag for at tilkende sagsøgerne erstatning. Det blev ikke bevist, at N.E. Nielsens bistand til Axcel var årsag til, at sagsøgernes tilbud ikke blev accepteret. Sagsøgernes eget tilbud var ikke opfyldt ved fristens udløb. Desuden havde sagsøgerne allerede modtaget 2,5 mio. kr. fra Axcel, hvilket ville medføre dobbeltdækning af et eventuelt tab.
• Sagsomkostninger: På grund af den udviste adfærd, der skabte tvivl om forløbet, bestemte retten, at hver part skulle bære egne omkostninger.