Sag om bod for overtrædelse af videresalgsforbud ved salg af avlssvin og sæd

Sagen omhandlede en tvist mellem Breeders of Denmark A/S (Breeders) og Landbrug & Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion (VSP) vedrørende et bodskrav. VSP gjorde krav gældende mod Breeders som kautionist for den hollandske virksomhed Fa. Bouw BV, der angiveligt havde overtrådt et aftalemæssigt forbud mod videresalg af avlsorner af racen Duroc eller sæd fra disse, købt gennem DanAvl-avlssystemet.

Baggrund for Sagen

VSP, tidligere kendt som Dansk Svineproduktion, driver DanAvl-avlssystemet. I 2002 indgik Breeders en "Aftale om Omsætning af Avlssvin" med VSP. Denne aftale indeholdt et forbud mod videresalg af renracede avlssvin og sæd til andre end specifikt godkendte købere. Aftalen fastsatte en bod på 200% af salgsprisen ved overtrædelse af videresalgsforbuddet, og Breeders hæftede som selvskyldnerkautionist for sine køberes overholdelse af forbuddet.

Den Anklagede Overtrædelse

I perioden april-august 2007 solgte Breeders 37 Duroc-orner til Fa. Bouw BV i Holland. Fa. Bouw BV underskrev købererklæringer, der bekræftede accept af videresalgsforbuddet. I november 2007 opdagede VSP, at det hollandske avlsselskab Hypor/Hendrix Genetix annoncerede salg af "Deense Duroc" sæd på deres hjemmeside. Det blev konstateret, at 22 af de 37 orner solgt til Fa. Bouw BV var opstaldet på Hypors KS-stationer. VSP mente, at dette udgjorde en overtrædelse af videresalgsforbuddet, da Fa. Bouw BV havde overladt brugsretten til ornerne til Hypor, som derefter solgte sæd til tredjemand.

VSP opkrævede oprindeligt en bod på 1,8 mio. kr. fra Fa. Bouw BV, som senere blev nedsat til 480.000 kr. Da Fa. Bouw BV ikke betalte, gjorde VSP kravet gældende mod Breeders som kautionist.

Parternes Hovedargumenter

Breeders påstod frifindelse og anførte, at VSP havde bevisbyrden for overtrædelsen. Fa. Bouw BV havde forklaret, at ornerne og sæden udelukkende blev brugt til kontraktproduktion for deres "egne farme" (produktionsbesætninger, der leverede smågrise til Fa. Bouw BV), og at der ikke var tale om videresalg til tredjemand i strid med aftalen. Breeders argumenterede desuden for, at boden var urimelig og burde bortfalde eller nedsættes i henhold til Aftaleloven § 36, blandt andet på grund af VSP's dominerende markedsposition og den tidligere diskrimination af Duroc-racen i forhold til opstaldning på udenlandske KS-stationer.

VSP fastholdt, at Fa. Bouw BV's overladelse af brugsretten til Hypor og Hypors annoncering af salg af sæd udgjorde en overtrædelse. VSP henviste også til følgesedler, der viste leverancer af sæd til aftagere, som ikke var på Fa. Bouw BV's liste over kontraktbesætninger, hvilket indikerede salg til uvedkommende tredjemand. VSP afviste, at der var grundlag for at nedsætte boden efter Aftaleloven § 36.

Konkurrenceretlig Baggrund

Sagen havde en konkurrenceretlig baggrund, idet Breeders tidligere havde klaget til Konkurrencestyrelsen over ulige vilkår i DanAvl-systemet, herunder begrænsninger for opstaldning af Duroc-orner på udenlandske KS-stationer. Konkurrencestyrelsen havde i 2006 truffet en tilsagnsafgørelse, der gjorde visse tilsagn fra Dansk Svineproduktion bindende. Reglerne blev senere liberaliseret i 2009, så det blev tilladt at opstalde Duroc-orner på udenlandske KS-stationer. Konkurrencestyrelsen vurderede i 2010, at der ikke længere var behov for at gribe ind.

Sø- og Handelsretten fandt, at VSP havde bevisbyrden for, at videresalgsforbuddet var overtrådt.

Rettens Vurdering

Retten fandt ikke grundlag for at betvivle, at de 31 besætninger, som Fa. Bouw BV omtalte som "my farms", var kontraktbesætninger, der aftog sæd fra de opstaldede Duroc-orner til produktion af slagtesvin. Retten fandt, at de foreliggende, ufuldstændige oplysninger om Fa. Bouw BV's kontraktproduktion ikke var tilstrækkelige til at fastslå, at de aftalemæssige vilkår var overtrådt i denne henseende. Derfor fandt retten ikke, at VSP havde godtgjort grundlag for et kautionskrav mod Breeders baseret på Fa. Bouw BV's kontraktproduktion.

Oplysningerne om Hypors hjemmeside med billedet af en Duroc-orne gav heller ikke i sig selv grundlag for at anse videresalgsforbuddet for overtrådt.

Delvis Medhold i Bodskrav

Retten fandt dog, at de fremlagte følgesedler fra maj 2008, der viste leverancer af Duroc-sæd fra Parvak til en aftager, som ikke var på listen over Fa. Bouw BV's kontraktbesætninger, måtte anses som dokumentation for salg af Duroc-sæd til uvedkommende tredjemand. Denne specifikke leverance gav grundlag for at antage, at der forelå et bodskrav, for hvilket Breeders hæftede som kautionist i henhold til "Aftale om Omsætning".

Bodens Størrelse og Aftaleloven

Retten fandt ikke grundlag for at bestemme bortfald eller nedsættelse af kravet efter Aftaleloven § 36. Breeders' henvisning til de konkurrenceretlige omstændigheder førte heller ikke til et andet resultat.

Afgørelse

Landbrug & Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion blev tilpligtet at anerkende at være berettiget til fra Garantifonden at udbetale en bod fastsat til 120.000 kr.

Sagsomkostninger

Hver part skulle bære egne sagsomkostninger.

Dommen er anket til Højesteret (HR 171/11) den 14. juni 2011. Sagen er sluttet i Højesteret ved dom den 3. november 2013.