Fejloprettelse af aktiedepot og skattemæssige konsekvenser

Sagen omhandler et selskab, H1 ApS, der ved en fejl fik oprettet et aktiedepot i navnet på en af hovedanpartshaverne (A) i stedet for i selskabets navn. Selskabet overførte løbende midler til depotet og bogførte det som selskabets investering, mens udbytter fra aktierne blev indberettet og beskattet hos A personligt. Fejlen blev opdaget senere, og selskabet ønskede at rette op på forholdet.

Faktiske forhold

H1 ApS er et holdingselskab, der indtil december 2023 var ejet ligeligt af ægtefællerne A og B. Herefter overgik 30% af anparterne til deres to sønner, C og D. Siden 2021 har selskabet overført midler fra sin bankkonto til et aktiedepot hos investeringsplatformen E. Selskabet har bogført depotet som sit eget og medregnet gevinster/tab i sin skattepligtige indkomst. Det viste sig dog, at depotet ved en fejl var oprettet i A's navn. Udbytter fra depotet er blevet beskattet hos A.

E har oplyst, at depotet ikke kan omregistreres til selskabet, men aktierne kan overføres til et nyt depot oprettet i selskabets navn.

Spørgsmål

Selskabet stillede tre spørgsmål til Skattestyrelsen:

• Om overførslen af aktierne fra A's depot til selskabets depot ville medføre, at de oprindelige indskud på A's depot ikke skulle beskattes hos de daværende anpartshavere efter Ligningsloven § 16 E.
• Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, om en udlodning af den selskabsretlige fordring til alle aktuelle anpartshavere (A, B, C, D) kunne ske uden skattemæssige konsekvenser.
• Hvis spørgsmål 2 besvares bekræftende, om en efterfølgende eftergivelse af den udloddede fordring ville være uden skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser for anpartshaverne.

Skattestyrelsens vurdering

Ad spørgsmål 1: Skattestyrelsen vurderede, at overførslerne til A's private depot ikke kunne anses for en ren fejlekspedition, der skattemæssigt kunne annulleres. Selvom selskabets bogføring og skattebehandling indikerede en hensigt om et selskabsdepot, talte A's handlinger ved oprettelsen (som privatkunde med MitID) og hendes passivitet i forhold til beskatning af udbytter på hendes årsopgørelse imod, at der var tale om en klar fejl i forhold til den utvivlsomme hensigt. Skattestyrelsen fandt derfor, at overførslerne til A's depot måtte anses for udbytte til anpartshaverne i medfør af Ligningsloven § 16a, da der ikke var dokumentation for, at der var tale om lån. Overførslerne var dermed ikke omfattet af Ligningsloven § 16 E.

Ad spørgsmål 2: Da overførslerne blev anset for udbytte efter Ligningsloven § 16a, opstod der ikke skatteretligt en tilbagebetalingspligt for anpartshaverne. En selskabsretlig tilbagebetalingspligt for A og B eksisterer muligvis, men denne ses der skatteretligt bort fra for at undgå dobbeltbeskatning af A og B, der allerede beskattes af udbyttet. Hvis denne selskabsretlige forpligtelse overføres til andre anpartshavere (C og D), der ikke har modtaget det oprindelige udbytte, vil der dog ikke skatteretligt ses bort fra forpligtelsen i forhold til disse nye anpartshavere. En udlodning af denne selskabsretlige fordring til C og D ville derfor have skattemæssige konsekvenser for dem, sandsynligvis som udbytte efter Ligningsloven § 16a. De afgørelser om kreditorskifte, som spørger henviste til (SKM2022.206.DEP, SKM2022.553.SKTST, SKM2023.165.LSR, SKM2024.289.LSR), vedrørte overførsler af fordringer omfattet af Ligningsloven § 16 E mellem selskaber, hvilket ikke var relevant her.

Ad spørgsmål 3: Da spørgsmål 2 blev besvaret benægtende, bortfaldt spørgsmål 3.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse fuldt ud.