Momspligt ved køb og salg af specialbiler

Skatterådet bekræfter, at et selskabs påtænkte aktivitet med køb og salg af brugte specialbiler (classic- og youngtimer-segmentet) vil være momspligtig. Selskabet, der er under stiftelse, har til hensigt at drive selvstændig økonomisk virksomhed med handel af specielle sportsvogne, primært tyske og italienske mærker, ved at handle med bilhandlere og passionerede personer/firmaer i Europa og USA.

Momspligt (Spørgsmål 1)

Spørger argumenterede for, at selskabet opfylder kriterierne for at være en afgiftspligtig person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til Momsloven § 3, stk. 1. Dette bygger på, at selskabet vil handle i eget navn, for egen regning og risiko, selv bære den økonomiske risiko, og at aktiviteten har til formål at opnå indtægter af en vis varig karakter. Skattestyrelsen tilsluttede sig denne vurdering. De lagde vægt på, at selskabet vil handle selvstændigt og udøve økonomisk virksomhed ved at købe og sælge biler mod vederlag. Vurderingen af økonomisk virksomhed blev foretaget ud fra en samlet konkret vurdering af omstændighederne, herunder virksomhedens omfang, intensitet, driftsform, fravær af privat brug, ejerens faglige forudsætninger, aktiv markedsføring og forventet omsætningshastighed. Da selskabet er en afgiftspligtig person, der foretager leveringer mod vederlag, er leveringerne momspligtige i henhold til Momsloven § 4, stk. 1. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling.

Passiv kapitalanbringelse (Spørgsmål 2)

Spørgsmål 2, der vedrørte, om aktiviteten kunne ske uden moms som passiv kapitalanbringelse, bortfaldt. Dette skyldes, at spørgsmål 1 blev besvaret bekræftende, hvilket fastslår, at aktiviteten er momspligtig og dermed ikke udgør passiv kapitalanbringelse, som er uden for momslovens anvendelsesområde.

Skattemæssig erhvervsmæssig virksomhed (Spørgsmål 3)

Spørgsmål 3, der omhandlede, hvorvidt aktiviteterne ville blive anset for erhvervsmæssig virksomhed og ikke afholdt i hovedanpartshaverens personlige interesse, blev afvist af Skatterådet. Skattestyrelsen begrundede afvisningen med, at spørgsmålet ikke var tilstrækkeligt oplyst til at kunne besvares med fornøden sikkerhed, jf. Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2. Selvom Spørger havde fremlagt en forretningsplan og supplerende oplysninger, fandt Skattestyrelsen, at flere momenter, der indgår i den skattemæssige vurdering af erhvervsmæssig virksomhed (især rentabilitet), ikke var tilstrækkeligt belyst. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens afvisning.